DRØM

 

Verden er fuld af mysterier.

 

Hvad betyder drømme? Hvad er den hellige gral? Hvem stod bag mordet på Kennedy? Har vi modtaget signaler fra rummet? Vil robotter overtage verden? Og er alle disse mysterier på en eller anden måde forbundne?

 

DRØM er Erwin Neutzsky-Wulffs første store science-fiction-roman i ti år. Den er gennemillustreret af kunstneren Thomas Pålsson og layoutet af Danny Lund som en stor eventyrbog i hardcover.

 

Skønlitteratur

2016

Hardcover, 541 sider

750 kr.



07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
"Khrushchev bøjer sig ind over bordet og hvisker fortroligt til mig: ’Mr. President, jeg ved, De er både hurtigere og stærkere end jeg. Hvis jeg rækker ud efter pistolen, vil De komme først. Men jeg ved også, at De ikke selv vil række ud efter pistolen, så længe jeg ikke gør det. Her sidder vi så, ganske fredeligt!"

07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
Så man droppede virkeligheden helt. Det er ikke ”the End of the World as We Know It”, men ”the End of Reality as We Know It”. Drømmen er ikke længere fælles. Hvad vil konsekvenserne være? Min nye science-fiction-roman DRØM forsøger at besvare dette spørgsmål.

07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
Drømme er med andre ord vores halvvågne opfattelse af langtidshukommelsens konsolidering på et tidspunkt, hvor hjernen har ro til denne proces, fordi den ikke samtidig skal reagere på udefrakommende stimuli. Denne teori blev på dramatisk vis bekræftet i begyndelsen af dette århundrede af Matthew Wilsons forsøg med rotter.

07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
En anden vigtig opdagelse er, at drømme, langt fra at være et meningsløst biprodukt af en omtåget hjerne, åbenbart har en vigtig funktion. Forsøgspersoner, der i en periode var blevet forhindret i at drømme, indhentede senere det forsømte i længere REM-faser.

07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
Søvn (SOMNUS) og drøm (SOMNIUM) hedder på latin næsten det samme, man ”så i søvne” (IN SOMNIS VIDIT). Som regel krævede drømmen dog en fortolkning – en drøm, der ikke er tydet, er som et brev, der ikke er læst, siger TALMUD.

07-02-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
De fleste er vel bekendte med eventyret om ZHUANG ZHOU, der drømmer, han er en sommerfugl, og da han vågner op, overvejer, om han ikke i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer, at han er ZHUANG ZHOU. Normalt er vi naturligvis ikke i tvivl, men dette regelmæssige sammenbrud af vores virkelighed gør ikke desto mindre drømmen til en af de mest fascinerende menneskelige erfaringer.

31-01-2016 af Erwin Neutzsky-Wulff
Fra nu af kunne enhver vælge sin egen virkelighed uden overhovedet at behøve at rejse sig fra sofaen. Det var svært at konkurrere med for nyhedsoplæsere og politikere. Så man droppede virkeligheden helt.

⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

"De forsvundne" udkommer lørdag d. 24.2.

 

Læs mere om bogen og forsendelse af ordrer under Kommende bog. Vi begynder at pakke ordrer i weekenden d. 10.-11.2.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.