DRØMME I

De fleste er vel bekendte med eventyret om ZHUANG ZHOU, der drømmer, han er en sommerfugl, og da han vågner op, overvejer, om han ikke i virkeligheden er en sommerfugl, der drømmer, at han er ZHUANG ZHOU. Normalt er vi naturligvis ikke i tvivl, men dette regelmæssige sammenbrud af vores virkelighed gør ikke desto mindre drømmen til en af de mest fascinerende menneskelige erfaringer.

Virkeligheden er alt, vores liv, ja, os selv. Hvordan kan den svigte så fuldstændig og så vende tilbage dagen derpå, som om intet var sket?

Det er ikke så sært, at ordet ”drøm” er kommet til at betyde uvirkelighed generelt, inklusive det potentielle, vore planer og forhåbninger. Omvendt betegner vi en utålelig livssituation ”et mareridt” i erkendelse af, at dette virkelighedsbortfald ikke blot muliggør realisationen af vores højeste håb, men af vores dybeste frygt.

Drømme kan, deres manglende substans til trods, være uhyre fysiske. Vi involverer os da også i høj grad i dem, uagtet de repræsenterer oftest absurde begivenhedsrækker, hvorfor vi kan føle os både lettede og skuffede, når vi vågner, og tilsvarende håbe eller frygte at falde i søvn igen, som om vi på denne måde kunne vende tilbage til en verden, vi har forladt.

I ældre tid var adskillelsen mellem drøm og virkelighed naturligvis ikke så skarp, som den er i dag – vi er blevet mere ”realistiske” og mindre ”overtroiske”. Eller er vi?

dromme_i.jpg

På den vidunderlige ø HOMOLOGIA er der kun en eneste avis. Der behøves ikke flere, for Homologiske Tidende oplyser beboerne om alt, hvad der sker på øen.

De begynder alle sammen dagen med at læse deres avis, og derfor opdager de, når de taler med hinanden, at de er enige om alting. De kan følgelig ikke være i tvivl om, at alting virkelig er, som det står at læse i avisen.

Inden Homologiske Tidende udkom, havde øboerne de besynderligste overtroiske forestillinger, men sådan er det ikke mere. Det regner en del på øen, og det sker også, at det hagler, små sten fra himlen, men det står der ikke noget om i avisen, så det er en illusion, som øboerne efterhånden har lært at ignorere.

Virkeligheden er en menneskelig opfindelse og mere personlig, når man ikke lever i et massesamfund som vores. Den er et forsøg på at skabe et billede af os selv og verden, som dybest set er et og det samme.

Verden er altid, som den forholder sig til os. Den er altså ikke død og upersonlig, men fuld af vore motiver.

Tilværelsen er ikke ”meningsløs”, den er fuld af vores mening, for i modsat fald ville vi ikke kunne få mening i den. Kausalitet og skæbne er blot to forskellige meninger, vi påtvinger verden.

Hvis vi siger, at den ene under visse omstændigheder er nyttigere end den anden, er vi på rette spor. Hvis vi derimod påstår, at kun den ene er acceptabel, fordi den svarer til en eller anden i verden indbygget og på en gang menneskelig og af mennesket uafhængig fornuft, er vi virkelig blevet overtroiske – men vil dog sikkert kunne få en stilling på Homologiske Tidende!

ERWIN NEUTZSKY-WULFF