
-
-
GRIMOIRE er en stor bog. For stor.
Der var ikke plads til et indeks, som ikke blot er uundværligt, men gør det muligt at benytte værket som et okkult leksikon. Det blev derfor hurtigt klart, at der måtte komme et indeksbind, der også kunne rumme en indføring.
Som arbejdet skred frem, skete det samme igen: det voksede! Der viste sig simpelt hen så mange nye indgangsvinkler til magien, at vi nu står med et bind i samme format med et sidetal, der omtrent svarer til en halv GRIMOIRE og – da trykkeren kategorisk nægter at arbejde gratis – til den halve pris: 500 kroner.
Af de talrige emner, et halvt hundrede nyskrevne kapitler behandler, skal blot nævnes: Antipsykologi, djævlepagten, dødekult, jødisk magi, kunstig intelligens i middelalderen, mandæisme, morfiske felter, partikelfysik, satanisme, stoicisme, sumerisk religion og magi og tempelprostitution. Men så skulle det hele også være der!
ERWIN NEUTZSKY-WULFF
INDEKS TIL GRIMOIRE
Hardcover, stort format
Forside & layout: Danny Lund
Pris: 500 kr. inkl. moms. Hertil kommer forsendelse.
Udkommer d. 1. august 2023
Bogen kan bestilles via vores bestillingsformular.
Bogen udkommer 1. august.
Vi sender pakker af sted i uge 29-30, dvs. i perioden 17.-28. juli.
Medmindre andet er aftalt, sender vi af sted som Postnord-pakke i uge 29 med hjemmelevering. Er du ikke hjemme, når posten kommer (og har du ikke en flex-aftale), lægges pakken i en postbutik til afhentning. Her ligger den 14 dage.
Hvis du IKKE er hjemme til at modtage din pakke i uge 29-30, bedes du skrive til os på kontakt@enwforlag.dk. Så sender vi i stedet din pakke af sted i uge 33, dvs. d. 14.-18. august..
Vi har ikke råd til at betale for porto to gange, så skulle det ske, at din pakke går retur til os, vil det koste 100 kr. i ny porto at få den gensendt.