DRØM

Som bekendt ved fisken mindst om havet, og det kan derfor også være svært at træde et skridt tilbage og betragte det politiske og filosofiske system, man er vokset op i, udefra. Det kaldes ofte det liberalistiske – oftere det demokratiske – og er, som vi konstant får at vide, ensbetydende med en menneskeværdig eksistens.

Frihed, lighed og broderskab kan måske godt af og til henlede tanken på gamle butiksskilte, falmede og opmalede, men det bør ikke forvirre os. Liberalismen er først og sidst idealistisk.

Det kan ikke undre, eftersom den nedstammer i lige linje fra kristendommen i katolsk og især lutheransk udgave og har alle sine ideer herfra. Den er med andre ord realistisk uden at være materialistisk, idet dens virkelighed er økonomisk og dermed transcendent.

Det er virkeligheden som et fjernt land (”naturen”), hvis kyst vi aner i det fjerne og til stadighed nærmer os (”fremskridtet”), men aldrig vil nå. Erfaringen er legal, så længe den tjener dette formål.

Hvis ikke, er den ”psykologisk”, og at hengive sig til den ”eskapisme”. De fleste har nok ikke de store problemer med denne abstrakte virkelighed, men jeg havde, så jeg foretrak generelt biografen for skolen.

Det var naturligvis den ”gamle” skole med spanskrør og salmevers, men det skulle snart ændre sig. Sådan da.

Den nye progressive virkelighed skulle nemlig hurtigt vise sig at være en opmalet udgave af den gamle, og dens forkæmpere i det mindste ikke mere venligt stemt over for tegneserier og gyserfilm. Det betød dog mindre for mig, der i mellemtiden havde opdaget, at det var muligt at erhverve ”Frankenstein Meets the Wolf Man” på 8mm – 3 minutter uden lyd.

Med tiden blev 8mm til video, og video til dvd. Jeg var med hele vejen og bidrog også lidt, med en række bestsellere om den nye ”PC” – rent legetøj, som aldrig ville få nogen betydning.

Venstrefløjen kaldte den ”peddigrør”. Som ”science-fiction-forfatter” havde jeg naturligvis mine fans blandt læsere og anmeldere, der var røvtrætte af rapporter fra gulvspande.

Hvis de havde vidst, at uhyrerne fra biografmørket var ved at overmande deres virkelighed, ville de måske have set anderledes på det. Teknikken havde forandret sig.

Oprindelig havde den været ekstroverteret og tjent det liberalistiske fremskridt – amazonerne og de kødædende planter var ingenting imod det virkelige eventyr: Menneskets rejse ud i universet. Derfor var ”200l: A Space Odyssey” også for så vidt okay.

Men da 2001 omsider oprandt, havde Hal allerede overtaget. Det blev aldrig til mere end that small step for Man.

Teknikken var gået over fra gumpetunge raketter til micro-chips, og mennesket vendt tilbage til hulen. ”Peddigrørene” havde vundet.

Fra nu af kunne enhver vælge sin egen virkelighed uden overhovedet at behøve at rejse sig fra sofaen. Det var svært at konkurrere med for nyhedsoplæsere og politikere.

Så man droppede virkeligheden helt. Det er ikke ”the End of the World as We Know It”, men ”the End of Reality as We Know It”.

illustration_til_artikel.jpg

Drømmen er ikke længere fælles. Hvad vil konsekvenserne være?

Min nye science-fiction-roman DRØM forsøger at besvare dette spørgsmål. Den foregår i en ikke fjern fremtid, domineret af to drømme, SETI og Mars-missionen.

Men hvad er det for et ydre rum, man kontakter uden en ydre virkelighed? Og hvad var det egentlig for en underjordisk tilværelse, vi førte?

Undervejs leverer romanen nye svar på gamle mysterier. Hvad var den hemmelighedsfulde gral?

Hvorfra stammede de mystiske signaler, Tesla modtog i 1899? Hvem dræbte Kennedy?

DRØM er den første store science-fiction-roman fra min hånd i ti år. Den er gennemillustreret af kunstneren Thomas Pålsson og layoutet af Danny Lund som en stor eventyrbog og udkommer i hardcover i august 2016.