af Chresteria

Det sværeste ved Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab er nok, at han vil – og derfor gør – det hele på en gang. I hver eneste af hans faglitterære fremstillinger kombineres naturvidenskab med religion, filosofisk afvikling med historisk gennemgang og politik.

Det for os så naturlige og på forhånd givne verdensbillede pilles på denne måde fra hinanden bid for bid, idet hvert eneste lille stykke føres tilbage til dets rødder. Egentlig lyder proceduren ganske enkel, men den har omsiggribende – og for læserens verdensbillede ofte katastrofale – følger.

Selv har jeg det som at sidde med et elsket kludetæppe, et trygt dækken, i hvilket jeg kender hvert eneste farvespil, og se det blive pillet fra hinanden ned til sidste tråd. Jeg ender med en stor bunke af tråde i alskens farver og forskellige længder, som jeg langsomt kan begynde at sortere og få orden på, idet jeg nu, modsat før, kender hver tråd. Men det samme elskede kludetæppe får jeg aldrig igen.

Jeg tror, at de fleste læsere vil kunne genkende denne fornemmelse af at brænde broer undervejs i læsningen af forfatterskabet, måske endda mange broer. På samme tid kan det være uhyre svært at forklare andre, hvordan verden nu ser ud. Når jeg prøver, bliver det ofte misforstået, og jeg ender til min egen store skuffelse på folks hylde over New Age og nye terapiformer. Mit sprog slår ganske enkelt ikke til, for en meningsfuld samtale ville kræve, at jeg på samme måde kunne trævle deres kludetæppe op.

Læseprocessen vil således ofte have fælles træk på tværs af læsere. Nogle læsere har en særlig forkærlighed for den faglitterære del af forfatterskabet, mens andre udelukkende kværner roman-murstenene. Alle lader de sig imidlertid henføre til en verden, hvor vore faste antagelser forsvinder som dug for solen, og et meget større univers med et ganske andet Jeg end det, vi er vant til, sættes i stedet. Alle brænder således broer.

book-863418_1920.jpg

Vejene til og ind i forfatterskabet vil derimod variere fra læser til læser, og som Erwins bisidder til forfatterskabet og dialogen med læserne, må jeg sige, at jeg er utrolig imponeret over bredden af mennesker i skaren af ofte meget trofaste læsere. De kommer simpelt hen i alle farver og faconer, og deres vedholdenhed giver os ikke blot smør på brødet, den glæder os også meget.

Denne diversitet bliver nok især tydelig med TEORIEN OM ALTING, hvor Erwin modsat sine tidligere faglitterære fremstillinger tager forskellige læseres udgangspunkt og nærmer sig sin religionsmodel fra forskellige faglige ”hverdagsvinkler”. I stedet for at starte med modellen, demonstrerer han, hvordan forskellige områder alle har rødder i et religiøst verdensbillede, det være sig naturvidenskaberne, litteraturteori eller psykiatri, og han fører læseren tilbage til disse rødder gennem fx alkymi og magi.

Bogen vil derfor være god til generelt interesserede, som måske tidligere har haft svært ved at få hul på forfatterskabet, og for nye læsere, der så at sige kan starte ved deres eget udgangspunkt. Men også garvede læsere vil finde mange fremstillinger af emner, som ikke tidligere er blevet berørt.

Målet med denne lille artikel – og de læserbeskrivelser, der forhåbentlig vil følge i dens kølvand (herom senere) – er således at vise både nuværende og nye læsere, hvor mange forskellige måder der er at drage nytte af og arbejde med forfatterskabet på. Målene med at læse Neutzsky-Wulff kan være mange forskellige.

Med psykologiske briller på næsen, kunne man umiddelbart antage, at alle læsere i udpræget grad må være masochister for at kunne tage og elske de bank, forfatterskabet giver vores vaneforestillinger, men svaret er, at, selv om der nok er et gran af sandhed i den antagelse, er læserne utrolig forskellige.

Jeg kan ikke undgå at komme til at inddele i grupper og typer i denne overordnede beskrivelse, fx de forskelle, jeg ser i forhold til køn, prioritering af enten den fag- eller skønlitterære del af forfatterskabet eller læseres forskellige grader af ønske om at ændre deres liv og hverdag, idet nogle er mere praktisk end teoretisk interesserede – og omvendt. Men jeg håber, at det kan suppleres af læsernes egne ord og begrundelser.

Selv ramlede jeg for alvor ind i forfatterskabet af ren og skær panik. Det havde længe luret, fordi jeg var en af de mange piger, hvis kæreste var en ikke bare ivrig, men ligefrem brændende læser med et evigt ”semper ardens”på læben og en umådelig trang til at prædike det glade budskab. Dette lagde et mildt sagt konstant pres på mig, for at jeg også ville tage denne interesse op.

Mangen en pige har nok på samme måde oplevet at blive kurtiseret og vundet via Neutzsky-Wulff-citater og -henvisninger, haneben by proxy så at sige. Men et rent hjerte overbeviser og vinder hjerter, og snart var jeg optaget af den skønlitterære del af forfatterskabet.

Jeg havde tidligere – af en New Age-drevet interesse – forsøgt at læse MAGI, men teksten var sort snak, og jeg endte med at kigge billeder og læse billedtekster. Først da jeg skulle bruge en forklaring på en ellers uforklarlig hændelse, et møde med et overnaturligt væsen, kom jeg ud af starthullerne og kastede mig over den faglitterære del af forfatterskabet.

books-2158737_1920.jpg

Min indgangsvinkel var således et akut behov for at forstå ting, som mit humanistisk-akademiske og pastelfarvede, new-age-prægede verdensbillede ikke kunne forklare på en tilfredsstillende måde (på det tidspunkt var jeg med mine egne ord kristen reinkarnist), idet mit møde hverken var som at gå ind i lyset og tale med et lysvæsen eller en skytsengel, eller pga. de fysiske mærker kunne bortforklares som hallucination og bad trip.

Ikke langt inde i læsningen opdagede jeg imidlertid også, at den teoretiske dimension af forfatterskabet var et hav med uanede dybder, enhver akademikers drøm om at finde et emne til sin Ph.d.-afhandling eller doktordisputats, i massevis af banebrydende vinkler på emner samlet i ét og samme, nærmest encyklopædiske forfatterskab.

Først med den teoretiske model og forståelse på plads lader praksis sig gøre og giver mening – det forstod jeg gradvist, som jeg læste mig igennem bøgerne sætning for sætning og gav mig i kast med forskellige praktiske eksperimenter. Min vej til ENW-bøgerne var imidlertid ret hovedkulds og akut, hvilket en del læsere, som i højere eller mindre grad føler sig ”plaget” af praksis, nok kan nikke genkendende til.

Modsat kommer mange læsere fra den teoretiske side, nogle med ønsket om en praksis, mens andre bruger forfatterskabet til at supplere deres studier af områder og emner. Jeg ved, at læserne har mange forskellige slags baggrunde og jobs – selvstændige, it-folk, designere, håndværkere, kunstnere og andre kreative folk samt selvfølgelig en del akademikere.

Lykken er som regel størst, fornemmer jeg, hos gruppen, der først og fremmest er teoretisk interesserede, idet de ikke skal slås med rent faktisk at udleve teorien, mens de læsere, der drømmer om at konversere en dæmon og rejse mellem sephiroth, slås en titanisk kamp for at få hul på denne praksis og ikke mindst passe den ind i en konsensuel hverdag.

De fleste vil dog nok have blandede mål, idet de både ønsker at forstå teorierne og også gerne selv vil løfte en flig af det praktiske slør, og jeg oplever da til min glæde også en del, som finder mine beskrivelser af kampen for at opleve praksis nyttige og måske endda trøsterige.

Som akademiker er der mange muligheder. Lige meget om man studerer historie, religionsvidenskab, filologi eller et naturvidenskabeligt område som biologi, neurologi eller atomfysik, vil forfatterskabet have dybder og vinkler at byde på, som man ikke finder på de etablerede studier, og mange akademiske opgaver er skrevet med udgangspunkt i en ”skæv” og på det akademiske område ny Neutzsky-Wulff-vinkel på et emne.

Indimellem fører denne måde at bruge forfatterskabet på imidlertid til en praksis – om end i en lidt anden form end transcendens. Fx var glæden stor hos Erwin, da en biolog skrev til ham, at nu var det lykkedes ham og hans forskergruppe at skabe den gen-absorberende bakterie, som Erwin beskriver i romanen 2000.

På samme måde vil det være oplagt at anvende hans modeller og principper til forståelsen af det overnaturlige på religionsstudiet, hans litteratur- og kunstteori på de æstetiske fag eller afprøve hans neurologiske påstande i praksis.

Nogle læser udelukkende den skønlitterære del af forfatterskabet, og de elsker romanerne for den rivende strøm af fortælling, som de oplever at føres af sted på. Her kan alt ske, og hverdagsuniverset opløses – kvinder møder herrer, og mænd herskerinder, idet de biologiske drifter, som de fleste nok mærker om end bare en snert af, udleves til fulde med pisk & lænker, astrofysikere og andre videnskabsmænd, der alle på hver deres måde besøger andre verdener.

Pigerne er som regel noget mindre højlydt prædikende end de mandlige læsere, og som Erwin påpeger, har kønnene da også hver deres karakteristika og erkendelsesvej. Ikke desto mindre er der plads til dem begge i forfatterskabet.

Nogle par læser forfatterskabet sammen og får etableret en stærk fælles konsensus, mens andre læsere må leve en mere ”ensom” læsertilværelse, fordi deres udkårne ikke deler samme interesse eller er i samme grad hooked.

alphabet-1679750_1280.jpg

Ikke alle læsere kan imidlertid holde til hele rutsjebaneturen, og nogle læsere har da også valgt at ”stå af” ENW-bussen med OKKULTISME og MAGI. Det er synd, for de to værker er – deres imponerende omfang og ikke mindst billedside til trods – børnebøger i forhold til de senere faglitterære værker, hvor modellen er udvidet og finpudset.

Det er selvfølgelig ganske forståeligt, at nogle vælger en transcendensmodel, hvor man kan tælle faser og deres kendetegn og dermed tjekke, hvor langt man er kommet, frem for at have problemer med at sætte sig ind i et stort system af sephiroth bygget på kabbala og neurologi anskuet som geografi med destinationer, man kan rejse til.

Ikke desto mindre er det både sliddet og rejsen værd at forsøge at forstå den nye version, og nye læsere tilrådes da også uden undtagelse at starte her i stedet for at tro, at det vil være nemmere at begynde med ”børnebøgerne”.

Som I forhåbentlig kan se, er der mange årsager til og mål med at læse Neutzsky-Wulff, og der vil med garanti være læsere, som ikke finder sig selv beskrevet i ovennævnte forsøg på et overblik, men bruger forfatterskabet på en helt anden måde.

Under alle omstændigheder vil vi rigtig gerne høre fra jer! Ordet er jeres, og vi glæder os meget til at høre, hvad I har at sige. Planen er at lægge et udvalg af læserbeskrivelser på forlagssiden, så bredden i læserskaren og forfatterskabet kan blive illustreret af jeres egne beskrivelser. I kan se, hvad andre har skrevet, her.

Skriv altså meget gerne til os ved at sende en mail til kontakt@enwforlag.dk, og fortæl, hvorfor I læser forfatterskabet, hvad I kan bruge det til, og hvad I evt. synes, det kan give jer, som I ikke kan finde andre steder.

Udvælg én eller to grunde, selv om mange med sikkerhed vil have flere, og prøv at holde jer på 5-8 linjer. Skriv meget gerne under med fornavn og profession, så også bredden i, hvad læserne beskæftiger sig med, bliver tydelig.

Min egen beskrivelse ovenfor kunne i en sådan version lyde:

Jeg gik i gang med forfatterskabet, fordi jeg havde en personlig oplevelse af overnaturlig karakter, som skræmte mig, og som jeg ikke kunne forklare. Senere opdagede jeg, at der var tale om en hel verdensmodel med teorier, synsvinkler og principper, der i den grad forandrede mit verdensbillede, og jeg blev hooked, fordi det gav så utrolig god mening i forhold til forståelsen af bl.a. mytologi og religion som teknik – emner, jeg interesserer mig meget for og også arbejder med. Skønlitterært er jeg forgabt i Erwins ordbilleder og i hans sprog og stil.

Chresteria, klassisk filolog

library-428034_1920.jpg