TEORIEN OM ALTING fungerer som supplement til RELIGION, hvorfor vi har bestræbt os på, at indekset, hvad angår opslagsord og opbygning, ligger så tæt op ad RELIGION som muligt.
TEORIEN OM ALTING favner imidlertid bredere end RELIGION emnemæssigt, fordi bogen tager udgangspunkt i de forskellige aspekter af læserens velkendte virkelighed. Gennemgangen omfatter således emner lige fra naturvidenskabens forskellige områder som klassisk og moderne fysik til psykiatri, hallucinogener, historiske emner samt alkymi, magi og ikke mindst poetik.
Desuden behandles kendte emner fra RELIGION som jødisk mystik og gnosticisme samt det overnaturlige i moderne tid, i TEORIEN OM ALTING i form af film. Hvad angår jødisk mystik, er gennemgangen koncentreret omkring den historiske baggrund for kabbala samt de forskellige traditioner, dvs. et supplement til den grundige gennemgang i RELIGION. Med hensyn til gnosticisme, er behandlingen i TEORIEN OM ALTING derimod mere udførlig end i RELIGION, hvorfor dette emne optræder på et højt detaljeniveau i indekset.
Bogens emnemæssige bredde betyder, at vi generelt ikke har kunnet gå lige så detaljeret til værks som i RELIGION, hvad angår opslagsord. Ofte vil et emne derfor bedst kunne slås op under et overordnet begreb, og kun de mest nødvendige delbegreber inden for emnet er medtaget som opslagsord.
Hertil kommer skønlitterære kapitler og dele, hvor det samme stof fremstilles for læseren med skønlitteraturens virkemidler. De skønlitterære dele af bogen er kun sparsomt indekseret for at tillade læseren at drage sine egne konklusioner.
Nogle større emner vil indeholde flere delbegreber og ikke mindst hovedbetydninger og dermed være fordelt over flere opslagsord. I sådanne tilfælde henvises der under indførslen af hovedbetydningerne til relevante beslægtede begreber.
I langt de fleste tilfælde står indførselsordet (eller et lignende begreb) i teksten. Enkelte steder gør det imidlertid ikke – der står måske et beslægtet begreb, eller henvisningen kan være underforstået – hvorfor man her må lede lidt mere i teksten.
Ikke alle forekomster af opslagsordet er nødvendigvis medtaget, men kun de steder, hvor der gives ny information eller opklarende gentagelser.
Når hele kapitler omhandler fænomenet, er det angivet i indekset med en fortløbende sideangivelse (fx 12-19). Ellers angives et emne, der behandles over flere sider, med f/ff.
Indholdet i citater er medtaget, når de omhandler centrale temaer. De citerede teksters ophavsmænd – og i udvalgte tilfælde også titlerne – er medtaget, hvis det giver mening. Ellers indgår de citerede tekster under de emner, de omhandler.
Der er ligesom i RELIGION med vilje god plads i indekset. Skriv til, når du opdager dine egne veje mellem de enkelte emner, ikke mindst når du læser de skønlitterære dele.
Chresteria