Om ikke mange dage vil mine læsere få TEORIEN OM ALTING i hænderne, og det kan måske godt umiddelbart virke lidt overvældende – for ikke at sige forvirrende! Det er en stor bog, 1.200 manussider, der dog takket være det store format forhåbentlig vil være noget mere overskuelig.
Hertil kommer så flere, kortere kapitler (170 imod 70 i RELIGION). Det er også ganske givet den af mine bøger, der spænder videst, og den er da heller ikke for amatørokkultisten, der afviser den ”materialistiske” videnskab uden at kende mere til den, end den ateistiske sekt kender til religion, og føler sig højt hævet over politik, og hvad der ellers foregår i verden – noget sådant fører kun til pjat og Crowley.
Det er en anden almindelig miskonception, at hver ny bog erstatter den forrige. Dette er naturligvis ikke tilfældet (selv om der er en tendens til, at den nye bog går et spadestik dybere).
Godt nok er OKKULTISME og MAGI tidsspilde – ofte til stor forargelse for dem, der ligesom Informations anmelder ikke har forudsætninger for at læse andet – men dette gælder ikke det senere forfatterskab. DET OVERNATURLIGE er stadig den bedste indføring i den klassiske religion og mytologi, BIBELEN i den semitiske, og DANMARK i den nordiske, hvor RELIGION leverer den grundlæggende teori.
De lader dog alle visse grundlæggende spørgsmål ubesvarede. Hvordan hænger religionsteorien sammen med naturvidenskaben (bortset fra dobbeltspalteksperimentet og det præfrontale korteks)?
Eller min version af kabbala – som nogle hævder, og andre bestrider, overhovedet ER kabbala – med den kabbalistiske tradition? Eller min indføring i teurgien med renæssancemagien, der bygger på Ptolemæus og Aristoteles?
Disse ubesvarede spørgsmål gør det meget vanskeligt at komme ind på livet af et emne som gnosticismen (hvad i alverden er ”archonternes hypostase”?) Hertil kommer det nok for de fleste mest påtrængende spørgsmål: Hvordan forener man transcendens med en af nødvendighed borgerlig tilværelse?
Her er den første forudsætning at kunne gennemskue den virkelighed, der kommer ud af højttalerne, som hverken mere eller mindre end en ideologi, der først og sidst er forankret i vores historiesyn, men også i vores opfattelse af, hvad der er god og dårlig kunst, samt en erkendelse af forskellen på en eskapist og en escape artist. Det kan igen betyde, at vi kommer så besynderlige steder hen som det amerikanske præsidentvalg og en tv-serie fra tresserne.
Vejen ud af den syntetiske virkelighed er en labyrint, der undertiden har mere lighed med et adventurespil, hvor man skal bruge snoren og tyggegummiet til at få mønten op af lyskassen til at komme i automaten for at få slikpinden til at give barnet for at få ballonen. Vi skal nok nå til de tredive æoner på side 428, men de kommer ikke til at give meget mening, hvis du ikke har forstået, at det overnaturlige er ALL AROUND US og kun kræver en REKONCEPTUALISATION – uden hvilken et LSD-trip er så oplysende som en tur i metroen – for at manifestere sig.
Så idet vi bid a fond farewell til dem, der hellere vil hælde vand ud af ørerne og gå i sjovt tøj, ønsker vi læseren lykke på rejsen og god fornøjelse. Vi lover, at han nok skal føle sig underholdt undervejs, såvel som beriget.
Med venlig hilsen
Forfatteren