Et ord kan blive så slidt, at ingen længere ved, hvad det betyder. Hvis totemisme, ægyptisk mytologi, kristendom, New Age og den private lokumsfilosofi alt sammen er religion eller religiøsitet, hvad mening kan vi så overhovedet tillægge begrebet?

Religionens gradvise afvikling – den såkaldte sekularisering – kan næppe nogen være i tvivl om. Ofte indgår den i den populære opfattelse af historien som en progression, gerne hen imod det aktuelle politiske system, som i vores tilfælde er antiteokratisk.

At religiøs skepticisme altid indvarsler en kulturs undergang, hører vi ikke gerne. Især ikke, når det gælder ”lyset fra Hellas”, den oplyste merkantilisme, vi efter et kort ophold i jødeland er vendt tilbage til.

Kulturreligionen er karakteriseret ved, at de to, kultur og religion, udgør et hele, ikke blot er der ikke nogen ”adskillelse mellem kirke og stat”, en sådan adskillelse er meningsløs, eftersom religionen er kulturen, ikke noget, der flagrer udenpå eller er en ”personlig sag” eller overbevisning. Først langt senere udskilles kulten af kulturen, indtil også kultur bliver noget, man finder på et museum.

Vi er herefter ude af stand til at se disse ”samfundets” stedbørn som andet end kuriositeter og, når de reinforceres af konservative romantikere, tvangsforanstaltninger. Paradoksalt nok er dette tidspunktet, hvor religionen får sit comeback som mysteriereligion.

Mens de romerske landsfædre således gjorde deres bedste for at genindføre den gamle religio, statens guder og godsejerdyder, var det asiatiske guder som Dionysus og Christus, der fejrede deres orgier i lunde og katakomber. Disse kulter stod ikke blot uden for, men i et direkte modsætningsforhold til den kultur, der for dem at se havde udspillet sin rolle.

Verden var døende, og det, det drejede sig om, var at blive en del af den nye. Her adskiller den hellenistiske millennialisme sig imidlertid markant fra den semitiske messianisme.

Det jødiske tusindårsrige er helt igennem af denne verden og har ikke Jesu basileia ton ouranon behov. Dette himmerige derimod er transcendent og udtryk for behovet for at ”bane Herrens vej”.

Det er naturligvis også underverdenen eller dødsriget og blev som så ofte før demokratiseret til et efterliv, når der skulle penge i kassen. Også i dag findes der selvmordskulter som kristendommen, hvortil man med en vis ret kan henregne den yderliggående islamisme.

religion_kan_nu_bestilles.jpg

Det korte af det lange er, at ingen længere aner, hvad religion er. At rense ud i vrøvlet og føre alle dens manifestationsformer tilbage til den fælles grund, erkendelsen af en fysisk verden hinsides den fælles virkelighed, er endvidere et Augias-arbejde, og da jeg ikke er bekendt med nogen anden sådan teologisk Herkules, har jeg påtaget mig det.

Resultatet er blevet mit – i betragtning af min fremskredne alder næppe foreløbige – faglitterære hovedværk, RELIGION, 1.400 sider religionshistorie, religionsfænomenologi, grimoire og evangelium. Den er sat til at udkomme januar 2015 i solidt hardcover og stort format.

Prisen er 1.000 kr. inkl. moms, og bestillinger, hvoraf vi behøver 250 inden 1. september for at realisere projektet, kan modtages fra i dag via vores bestillingsformular.

ERWIN NEUTZSKY-WULFF