OM "TRYLLEFLØJTER OG KLOKKESPIL"
04-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff

 

“It was the best of times, it was the worst of times. I Paris overvejede dronningen alvorligt at flytte familien til et land med et mere gunstigt klima, måske Wien. Bror Leopold, som også var tysk-romersk kejser, skulle gerne sørge for logi, når blot han kunne slippe for det stadige rend af emigranter, der stillede uforskammede krav.

 

De havde redt deres seng og måtte nu ligge i den. En bølge må man ride eller blive begravet under den.”

 

om_trylleflojter_og_klokkespil.jpg

 

Teaterdirektøren Schikaneder har fået en idé: en dramatisering af eventyret om Lulu og den magiske fløjte. Men han har mere oppe i ærmet!

 

Hvis han kan få den populære Kapellmeister und Kammerkompositeur Mozart til at skrive musikken, er publikumssuccessen hjemme. Amade er ikke umiddelbart begejstret, selv om Emanuel forsikrer ham om, at der er tale om en hyldest til frimureriet, som komponisten er et entusiastisk medlem af.

 

I det mindste ikke før hans mentor von Born viser interesse for projektet. Heller ikke Ignaz ved ret meget om de ”ægyptiske mysterier”, men undervejs sker der noget, og klokkespillet bliver til en tryllefløjte.

 

2016 kommer den britiske Shakespeare-instruktør Peter West til København for at sætte operaen op i anledning af 225-året for dens førsteopførelse og Mozarts død. Det virker som rutine, men Danmark viser sig uventet at være et eventyrland – og vel at mærke ikke H. C. Andersen.

 

TRYLLEFLØJTER OG KLOKKESPIL er en fantastisk roman, der vrimler med mysterier og hemmelige selskaber, vampyrer og dobbeltgængere. Den udgør femte del af RELIGION.


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.