"So sollte ein Volumen all dessen versammelt sein, was der Mensch sich wünschen, was er begehren und was er hoffen kann."

FAMA FRATERNITATIS

Mange vil nok mene, at RELIGION er en noget besynderlig religionshistorie. Færre vil måske indse det uhyre besynderlige i at behandle et emne uden at sætte sig ind i tankegangen, som det er tilfældet med de traditionelle religionshistorier.

Kunne man forestille sig en lærebog i købmandsregning, der tog udgangspunkt i numerologiske overvejelser – den ville ikke være til megen nytte for kommisen. Vi beærer gerne denne uforståenhed med udtryk som ”videnskabelig” og ”akademisk”, hvor den ofte til forveksling ligner den dogmatiske fromhed, den foregiver at have erstattet.

drawing_down_the_moon.jpg

Vi er med andre ord ovre i den politiske korrektheds demonstrative hovedrysten. Den aktuelle rettroenhed skal for enhver pris bevares, forgangne kulturer er ”slavesamfund” – i modsætning til vores eget, hvor ingen tvinges til at arbejde for andre – uanset hvilke vindundere de har efterladt os, hedninge og afgudsdyrkere, hvis verdensriger gik under, fordi de ikke havde hørt om et ørkenfolks stammegud og en sekt fra den romerske kejsertid.

Her er det ikke den uvildige forsker, men degnen og landsbyskolelæreren, der taler. Endnu mere iøjnefaldende end denne grundtvigianske fromhed er dog en total uformåenhed.

Disse ”forskere” er i bedste fald bibliotekarer, der efter en lang dag i katalogværelset tillader sig en privat bemærkning og et citat af Jung. Her er mystikken ægte mystisk, og man får sin doktorgrad ved at konkludere, at religionen er udtryk for menneskets higen efter at forstå sin plads i universet – ti sider afskrift og hundrede sider noter.

Ikke blot bliver disse referatstile accepteret, de sætter barren ti centimeter over gulvet, som der herefter skal kravles under. Intet kan siges, som ikke er blevet sagt før, og derfor bliver intet sagt.

Uheldigvis er disse kilder, disse akademiske helligskrifter modefilosoffers udgydelser, hvis popularitet atter skyldes, at de ingenting siger. Kald riten en performativ konsonans, og du vil blive hyldet som århundredets religionsfilosofiske teoretiker!

Jeg tvivler alvorligt på, at en eneste af disse eksaminerede idioter ville være i stand til at læse og forstå ti sammenhængende sider af RELIGION – og godt det samme. Deres hjerner ville eksplodere som majs i en mikroovn.

Det er ikke så sært, for RELIGION er ikke nogen reduktionsventil – det er selve det religiøse firmament, der udbreder sig for læserens øjne. Med en smule vedholdenhed vil han kunne skelne planeter fra stjerner og erkende de love, der styrer deres baner, og alle dyrekredsens spøgelser vil for evigt være forjaget fra hans sind.

Han vil se månen i Newtons æbles billede. Himlen vil være kommet ned på jorden.

ERWIN NEUTZSKY-WULFF