Der var engang, hvor videnskaben først og sidst var konservativ. Den var ligesom tidligere troen et bolværk mod underlige ideer.
I dag kan et forskerhold fra Harvard i fuldt alvor foreslå eksistensen af en underjordisk race, der er efterkommere af intelligente dinosaurer. Man har altid lige opdaget, at relativitetsteorien er forkert.
Videnskaben har udviklet sig, eller den er blevet afviklet. Ingen sidder længere på et patentkontor og spekulerer over universet.
Man lader sig immatrikulere på en læreanstalt og hægter sin karriere på den mest populære professor. Det er umådelig kedeligt, og så skal der boller på suppen.
Engang var løsenet publish or perish. I dag er det pop or perish.
Overtro giver kun mening i forhold til tro. Problemet er ikke, at vi tror, men at vi tror for meget eller det forkerte, hvilket også er videnskabens definition.
Overtro er en menneskelig forvildelse, hvorimod troen er en åbenbaring, det være sig fra Gud eller hans dubleant Naturen. Vi tror, at der er en verden derude, eftersom vi er herinde i hovedet.
Det rimer ikke så godt med kvantemekanikken, hvor iagttageren synes at være uadskillelig fra iagttagelsen og det iagttagede, eller den mekanistiske opfattelse af verden, hvorfra mennesket med dets bevidsthed og vilje på mystisk vis er undtaget, men det er, hvad vi tror. In God We Trust.