EDELWEISCH
05-12-2015 af Erwin Neutzsky-Wulff

”Edelweisch, Edelweisch,” læsper en sangerinde, der givetvis ville have gjort David Lynch våd i bukserne, mens faldskærmstropper drysser ned over Mount Rushmore og Frihedsgudinden (nudge, nudge). Med dette tegneserietysk er det intellektuelle niveau sat for den nye tv-serie ”The Man in the High Castle” produceret af Amazon, muligvis i samarbejde med Hallmark – for Those Who Care Enough to Send the Very Best – angiveligt bygget over en roman af Philip K. Dick, som jeg aldrig har læst en linje af, men ofte bliver sammenlignet med, noget, jeg fra nu af vil betragte som en fornærmelse.

 

Enhver mistanke om nogen form for samfundskritik hos denne forfatter burde i det mindste være bortvejret med denne promotional video for the John Birch Society. Det ville ellers have været interessant at se tysk og amerikansk fascisme gå op i en højere enhed, Heimat und Apple Pie, som i filmen ”Gabriel over the White House” fra 1933, der i sammenligning fik ”Triumph des Willens” til at virke decideret venstreorienteret.

edelweisch.jpg

 

Men amerikanerne hader tilsyneladende ”nazisterne”, som de af uransagelige årsager kalder sig selv i 1962, en menneskealder efter at Churchill gjorde dette skældsord populært, lige så meget som det tyske folk, der gjorde det til det største parti, og det forstår man jo godt, når man hører, at de har forbudt Bibelen, hvilket nok især ville have forarget de millioner af katolikker og protestanter i Tyskland, der så Hitler som den, der skulle frelse dem fra de ateistiske kommunister, for slet ikke at tale om alle de huller i hans taler, hvor man må formodes, at ”Gott” og ”Der Allmächtige” er blippet ud. Til gengæld er man så åbenbart blevet lidt mere large med den ”dekadente negermusik”, der brøler ud af alle højttalere.

 

Og hvis nogen skulle være i tvivl om det dæmoniske og glædesløse ved dette styre, er alle gader dårligt oplyst, så folk kan snige sig ad dem på vej til købmanden i evig frygt for at blive tilfældige ofre for det sadistiske Gestapo. Heldigvis er der dog også en modstandsbevægelse, der ofrer sig og deres familier i det uendelige for at føre deres anonyme leders ordrer ud i livet.

 

Hvad disse ordrer går ud på, går aldrig rigtig op for hverken dem eller publikum, men åbenbart drejer det sig om gamle journalfilm fra vores version af Anden Verdenskrig, der på mystisk vis manifesterer sig, og muligvis the Fallen Madonna with the Big Boobies. Den mystiske Mand i den Store Fæstning viser sig at være Hitler selv, der skønt allerede et affældigt vrag som endnu ikke fyldt tres har udviklet sig til en rask og rørig 73-årig.

 

Det er således temmelig tydeligt, at mr. Dickhead har hele sin viden om nationalsocialismen fra den amerikanske krigspropaganda – skal vi gætte på, at han ikke engang har læst ”Mein Kampf”? Det er med andre ord den Hitler, vi kender så godt fra History Channel, hvis mål fra første færd var at erobre verden og udrydde jøderne!

 

Det kunne man så slå en høj latter op over ligesom de truende semitiske magtovertagelser, der figurerer så prominent i konspirationsteorier. Der er jo imidlertid også den mulighed, at det ikke er den rene tilfældighed, at min demytologisering af nationalsocialismen ”Hitler” er gået direkte i papirkurven på samtlige redaktioner.

 

Noget sådant kan man ikke tillade sig på en tid, hvor den står over for sit storslåede comeback komplet med racisme og militarisme. Måske kan hr. Ras Putin endda provokeres til at give Frikorps Danmark revanche!

 

Derimod skal ”The Man in the High Castle” nok blive populær på Netflix sammen med ”Matador”. Så kan vi atter gyse behageligt over alle de lækre uniformer og tænke: ”Gud, hvor naschischtisch!

 

http://www.enwforlag.dk/

 

ERWIN NEUTZSKY-WULFF


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

30-07-17

Artikel under Diverse: Racismens to ansigter

27-07-17

To artikler under Kommende bog

TOA - komplet indholdsfortegnelse

"Hvad er virkelighed?"

27-07-17

To artikler under Diverse:

ENW i twitterformat

Indspark i debatten om moderne børneopdragelse

17-07-17

To artikler under Diverse:

Frygt

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves

29-06-17

Artikel "Derfor TOA"

29-06-17

Video om TOA: Hvad er mystik?

19-06-17

Status for arbejdet med TOA

13-05-17

Reklamevideo for TOA.

⊕ UDGIVELSER

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

MENNESKETS AFVIKLING (2009)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ NYHEDER

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.

⊕ FIND OS PÅ DEN FRI

Du finder også Erwin på Den Fri  (denfri.dk).

⊕ FIND OS PÅ FACEBOOK

Besøg Erwins side på Facebook.

 

Klik på pagelinket ovenfor eller søg på "Erwin Neutzsky-Wulff".