Af Anton Nielsen
”Der er to historier: Den officielle, løgnagtige historie, som man underviser i, historien ad usum delphini (renset for anstødelige passager), og så er der den hemmelige historie, hvor man finder de sande årsager til begivenhederne, en pinlig historie.” (Honoré De Balzac)
Ovenstående citat er udgangspunktet for Erwin Neutzsky-Wulffs bog ”Hitler”. Bogen – som udkom i 2015 – har ikke tidligere været anmeldt nogen steder. Det kan man godt undre sig over. Måske er det bogens titel – Hitler – som skræmmer. Et kontroversielt emne – som får nogen anmeldere til at skubbe bogen fra sig, uden at have læst en linje. Man vil forståeligt nok ikke sættes i bås med nazisterne, eller lige så forståeligt – man ønsker ikke at blive konfronteret med sin egen eller nære politiske venners politiske fortid. Det kunne ende med at blive en pinlig historie.
Den risiko løber vi ikke på Antifascistisk Forum, som er viet kampen mod nazismen og alle dens misgerninger. Så derfor denne korte anmeldelse af en anmelder, som med omhu har læst bogen fra første til sidste side.
En antinazistisk bog
For det første – dette er en antinazistisk bog, som anskuer nazismen ud fra en anden vinkel end normalt for den slags bøger. Man følger Hitler fra barndommen til hans død i bunkeren i Berlin i 1945. Med citater af såvel Hitler som hans nærmeste kumpaner forsøger forfatteren at forstå, hvad det var, der gjorde disse mennesker til det, de blev – menneskehedens svøbe, massemordere i indtil da uset omfang.
Det er tit blevet sagt, at fascismen og nazismen – før som nu – ikke er et legalt politisk standpunkt, som kan diskuteres på lige fod med andre politiske holdninger og meninger, men en forbrydelse. Nazismen bygger på racisme, fremmedhad og antikommunisme. ”Det er ofte blevet fremført,” skriver forfatteren, at verden ”burde have vidst”, hvad Hitlers planer var – det står jo alt sammen i ”Mein Kampf”!
Men det er ikke nogen helt retfærdig anklage, mener forfatteren. Der er således ikke tale om nogen handlingsplan i egentlig forstand, men et sammensurium af fikse ideer, som var ganske almindelige på den tid, ikke mindst antisemitismen og dens sammenkædning med den røde og gule fare. Jøderne og ”barbariske racer” opfattedes på omtrent samme måde, som vi i dag ser på Islam, som en trussel mod ”den vestlige civilisation”.
Andetsteds i bogen står bl.a.: ”De kulturelt overlegne, men blot mindre hensynsløse racer vil uvægerligt blive nødt til at begrænse deres formering som følge af den begrænsede jord, mens de kulturelt laverestående, men af naturen brutale folkeslag i kraft af deres større landområder stadig vil være i stand til at formere sig ubegrænset. Med andre ord: Verden vil dermed en dag tilhøre den kulturelt mindreværdige, men mere handlekraftige del af menneskeheden.” Eller for at citere vores egen Pia Kjærsgaard: ”Der er kun én civilisation, og det er vores!”
Magtovertagelse, forfølgelse og krig
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev det ”sammensurium af fikse ideer” til barske realiteter. Rigsdagsbranden og forbuddet mod det kommunistiske parti, ”Krystalnatten” og jødeforfølgelser. Koncentrationslejre, som man her i landet benægtede eksistensen af, skønt der allerede dengang lå en lang række rapporter om dem, f.eks. i ”Den engelske Blåbog”, som også blev oversat til dansk.
Men det danske borgerskab var ikke alene om at bedrage sig selv, det skete i de fleste kapitalistiske lande, og kom til udtryk med forræderiet i München, som sikrede krigen, men som efter den engelske premierministers opfattelse ”sikrede fred i vor tid”. Denne ”fred” holdt til året efter, da Anden Verdenskrig brød ud d. 1. september 1939. Det Tredje Rige var en kendsgerning – det samme var krigen!
Operation Barbarossa
Allerede inden angrebet på Sovjetunionen d. 22. juni 1941 havde Hitler i en tale for et par hundrede højtstående officerer den 30. marts gjort klart, hvad den længe forberedte krig drejede sig om.
General Halder nedfældede hovedtrækkene i sin krigsdagbog: ”Kampen mellem to verdensanskuelser. Knusende dom over bolsjevismen, en asocial forbryderverden. Kommunismen en uhyre fare for fremtiden. Vi må gøre op med forestillingen om et venskab mellem alle soldater. En kommunist vil hverken være en kammerat før eller efter! Der er tale om en udryddelseskrig. Hvis vi ikke ser sådan på den, vil vi nok slå fjenden, men om 30 år vil vi igen stå over for den kommunistiske fjende. Vi fører ikke krig for at bevare fjenden.”
Den 22. juni 1941
Hitler taler i radioen: ”Tyske folk! I dette øjeblik fuldendes en opmarch, der i omfang og udstrækning er den største, verden endnu har set. I forening med deres finske kammerater står sejrherrerne fra Narvik ved det Nordlige Ishav. Tyske divisioner under befaling af Norges erobrere beskytter sammen med de finske frihedskæmpere under deres marskal den finske jord. Den tyske østfronts formationer strækker sig fra Østpreussen til Karpaterne. Langs Pruts bredder og Donaus nedre løb til Sortehavets kyster er tyske og rumænske soldater forenet under ministerpræsident Antonescu. Denne fronts opgave er således ikke længere beskyttelse af enkelte lande, men Europas sikkerhed og dermed alles frelse. Jeg har derfor i dag besluttet at lægge det Tyske Riges og vort folks skæbne og fremtid i hænderne på vore soldater. Måtte den Herre Gud bistå os, især i denne kamp!”
Som forfatteren skriver: Denne gang var det ikke blot endnu en krig. Det var Armageddon! Samme dag gik jagten ind på de danske kommunister, og kommunismen blev forbudt i Danmark!
Der var måske noget at tænke over i disse tider, hvor den samlede presse kaster sig over en tv-serie, som blot løfter en lille flig af danske politikeres samarbejde med nazisterne. Af pladshensyn må jeg stoppe her – men et spørgsmål står tilbage: Hvem af de herrer anmeldere ville tage skade af, at få opfrisket og udvidet deres historiske viden, som denne bog byder på?
Antifascistisk Forum - Kulturpolitisk Tidsskrift
Medlemskab - abonnement 200 kr. pr. år for 4 numre
www.antifascistisk-forum.dk