AF "HISTORIER" III
22-05-2021 af Erwin Neutzsky-Wulff

Indimellem kan det sociale grundlag for vores virkelighed blive næsten pinligt tydeligt, som når diskriminationen af homoseksuelle fører til stemplingen af en indlysende videnskabelig kendsgerning som det biologiske køn som overtro, en ”fordom” eller ”myte”. Det er i sådanne tilfælde karakteristisk, at jo svagere eller mere absurd en påstand er, jo ivrigere iler vi den til hjælp.

 

Hvor argumentationen svigter, træder den moralske fordømmelse til. Dissidenten er aldrig blot skeptiker, han er i pagt med Djævelen, præcis de kræfter, vi forsøger at bekæmpe med vores pseudovidenskab.

 

Det er saligere at tro end at vide. Kendsgerninger er holdningsløse, hvorimod troen gør os til en del af et trossamfund, heltemodige og helst en smule forfulgte.

 

Det sidste sikrer vi ved den provokation, der er en uundværlig del af enhver evangelisation. Vi bekæmper racismen i samfundet, og finder vi den ikke, er den skjult, tankeforbrydelse.

 

Aggressioner bliver mikroaggressioner, som når vores børn klæder sig ud som indianere til fastelavn. Nothing succeeds like excess, og intet er så helligt som overbud.

hvordan_undgar_man.jpg

BLACK LIVES MATTER er ikke racistisk, men ALL LIVES MATTER er. En butik kan sælge T-shirts med påskriften GIRLS ARE SMARTER, men prøv at markedsføre en med BOYS ARE SMARTER elle blot BOYS ARE STRONGER og sæt dig til at vente på Kristallnacht.

 

I sidste ende lykkes det at skabe den racisme og sexisme, man påstår at bekæmpe, hvilket naturligvis altid var formålet. Enhver kan nu se nødvendigheden af den totalitære stat, der skal beskytte minoriteter imod den racistiske og sexistiske arbejderklasse, der repræsenteres af racistiske og sexistiske populister.

 

Det er ikke svært at gennemskue, men det er svært at acceptere, fordi du derved sætter dig uden for den sekt, du med din konspiratoriske tavshed har bragt til magten. Når det kan ske, er det, fordi vi har accepteret accepten og nødvendigheden af den.

 

I min barndom fik vi at vide, at vi skulle være gode kammerater og ikke ødelægge det for de andre. I dag skal vi lade selv vores køn blive hjemme, og det lige fra vuggestuen.

 

Den meget omtalte mobning ophører, når vi bliver accepteret. Der skal være plads til os alle sammen i den verden, vi har skabt til formålet.

 

Dette svarer til uddrag 6 på ENW.dk.


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.