Indimellem kan det sociale grundlag for vores virkelighed blive næsten pinligt tydeligt, som når diskriminationen af homoseksuelle fører til stemplingen af en indlysende videnskabelig kendsgerning som det biologiske køn som overtro, en ”fordom” eller ”myte”. Det er i sådanne tilfælde karakteristisk, at jo svagere eller mere absurd en påstand er, jo ivrigere iler vi den til hjælp.

Hvor argumentationen svigter, træder den moralske fordømmelse til. Dissidenten er aldrig blot skeptiker, han er i pagt med Djævelen, præcis de kræfter, vi forsøger at bekæmpe med vores pseudovidenskab.

Det er saligere at tro end at vide. Kendsgerninger er holdningsløse, hvorimod troen gør os til en del af et trossamfund, heltemodige og helst en smule forfulgte.

Det sidste sikrer vi ved den provokation, der er en uundværlig del af enhver evangelisation. Vi bekæmper racismen i samfundet, og finder vi den ikke, er den skjult, tankeforbrydelse.

Aggressioner bliver mikroaggressioner, som når vores børn klæder sig ud som indianere til fastelavn. Nothing succeeds like excess, og intet er så helligt som overbud.

hvordan_undgar_man.jpg

BLACK LIVES MATTER er ikke racistisk, men ALL LIVES MATTER er. En butik kan sælge T-shirts med påskriften GIRLS ARE SMARTER, men prøv at markedsføre en med BOYS ARE SMARTER elle blot BOYS ARE STRONGER og sæt dig til at vente på Kristallnacht.

I sidste ende lykkes det at skabe den racisme og sexisme, man påstår at bekæmpe, hvilket naturligvis altid var formålet. Enhver kan nu se nødvendigheden af den totalitære stat, der skal beskytte minoriteter imod den racistiske og sexistiske arbejderklasse, der repræsenteres af racistiske og sexistiske populister.

Det er ikke svært at gennemskue, men det er svært at acceptere, fordi du derved sætter dig uden for den sekt, du med din konspiratoriske tavshed har bragt til magten. Når det kan ske, er det, fordi vi har accepteret accepten og nødvendigheden af den.

I min barndom fik vi at vide, at vi skulle være gode kammerater og ikke ødelægge det for de andre. I dag skal vi lade selv vores køn blive hjemme, og det lige fra vuggestuen.

Den meget omtalte mobning ophører, når vi bliver accepteret. Der skal være plads til os alle sammen i den verden, vi har skabt til formålet.

Dette svarer til uddrag 6 på ENW.dk.