Af Chresteria

”Den vågne tilstand er et besynderligt land, hvor vi forvilder os bort fra os selv, indtil vores virkelige krop fører os tilbage til en organisk virkelighed, hvor alle stemmer er vore egne.” (DRØM)

I drømme er vi tæt på transcendensen. Vi smyger hverdagens hæmninger, naturlovene, af os og kan flyve, gå på vandet eller se gennem vægge. Mange gange er drømme blot en gennemgang af dagens oplevelser, idet disse sorteres, øremærkes til senere brug af systemet og konsolideres i langtidshukommelsen. Men indimellem optræder genstande, situationer eller hele hændelsesforløb, som er så specielle, at det er tydeligt, at de er et indslag et andet sted fra.

Er man udstyret med et stærkt religiøst instinkt – og dermed som regel også med en tilsvarende stærk religiøs længsel – er drømmene en god port til fortrængte transcendenser, og man kan bruge dem til at forsøge at lukke op for sin religiøse undergrund.

Dette kræver selvfølgelig, at man forstår at sortere de mange informationer og billeder, og ikke straks konkluderer, at en drøm om en edderkop må betyde, at man har frekventeret Kether. En sådan viden får man selvsagt i Erwins faglitterære del af forfatterskabet, hvor et ihærdigt arbejde med hans religionsmodel, myteanalyse og transcendensens tekniske aspekter vi l ruste den håbefulde myste med de analyseredskaber, han eller hun har behov for.

Den skønlitterære del af forfatterskabet er højt elsket af mange, og flere læsere holder sig udelukkende til romanerne. Det er mit indtryk, at mange ihærdige læsere af faglitteraturen har svært ved at vide, hvad de helt skal stille op med skønlitteraturen. De læser ganske vist romanerne, men de føler ikke, at dette kan give dem samme udbytte som arbejdet med at tygge sig igennem de faglitterære værker sætning for sætning.

dromomtale4.jpg

De kan have ret i, at romanerne til sammenligning er meget mere ”smooth sailing”. Det skyldes imidlertid, at den narrative fremstilling – ganske som med myterne – tillader læseren at skøjte hen over overfladen på det oceandybe maskineri af menneske, virkelighed og dennes tilblivelse. Det betyder derimod ikke, at denne skøjtedans er overfladisk. Tværtimod tillader skønlitteraturen på et ubevidst plan dybe ture ned på dybder, hvor læsningen af faglitteraturen endnu ikke har fået læseren med.

Alt dette sker som sagt under bevidsthedstærsklen, hvorfor det ofte vil være i drømme, at en mulig ny forståelse vil manifestere sig. Den kan også i vågen tilstand opleves som en forståelse, man ikke kan sætte ord på – man ved blot, at der er faldet en eller flere brikker på plads, men er ude af stand til at beskrive den nye viden endnu. Et ordløst aha!

Så er det, man må tilbage til faglitteraturen for at søge den bevidste erkendelse og italesættelsen af forståelsen dér. Men ofte vil de største gennembrud ske på denne ”ordløse” måde, idet transcendens jo netop er overskridelsen af det kendte univers, som altid vil være sprogligt funderet.

Mit råd til håbefulde myster er derfor, at de læser Erwins fag- og skønlitteratur side om side og lader de to dele af forfatterskabet støtte hinanden. Der er jo også en grund til, at Erwin netop i sine senere faglitterære værker har skønlitterære indslag, hvor han i skønlitterær form gennemgår det, han lige har beskrevet faglitterært.

På denne måde kan skønlitteraturen fungere som intet mindre end en rambuk i bestormelsen af himlen, mens himmelstormeren i faglitteraturen kan finde hammer og søm til at bygge den stige, der skal sikre, at det af skønlitteraturen faciliterede første kig dybt ned under bevidsthedstærsklen kan ske igen med en sprogligt formuleret forståelse i bagagen.

Dette bringer os tilbage til drømmene, en port til transcendens og arbejdet med at udvide sin virkelighed, hvilket jeg har skrevet en del om i mine artikler i BATHOS.

Det bringer os på samme tid frem til Erwins kommende roman DRØM. Jeg er lige blevet færdig med min anden gennemlæsning, denne gang i skøn layoutet form og med illustrationer, der trækker læseren videre ind i bogens univers. Jeg glæder mig meget til, at I læsere skal læse den, for her får I i den grad ny virkelighed for alle pengene, og jeg vil derfor bruge lidt skriveplads på at præsentere bogen for jer set ud fra min egen læseoplevelse.

dromomtale1.jpg

”Magdalena blev stående længe og betragtede de blegnende skygger. Det kom hende for, at hun havde været en af dem, men at hun var blevet trukket ud af disen, og også, hver på sin måde, de andre, af en fremmed kraft, hvor de søgte efter en mening, forsøgte hun at skimte et ansigt.”

I DRØM møder læseren fem personer, der bogen igennem repræsenterer forskellige vinkler på og tilgange til transcendens. De er alle deltagere på et ”drømmehold”, der skal arbejde med drømmeforskning. Deres planlægning af eksperimentrækker går dog hurtigt fløjten, da de så at sige hijackes af en række hændelser og deres egne, i første omgang Magdalenas, drømme, der fører gruppen til byen Mayville.

Mayville, eller rettere skoven ved Mayville, synes at være fokalpunkt for en række mystiske hændelser, hvor folk i søvne besøger et bestemt sted i skoven. Disse hændelser hænger sammen med en særlig type portdrømme, som optræder bredt i befolkningen, ja på verdensplan.

Noget synes at være på vej, en fødsel af en ny virkelighed, eller rettere virkeligheder. Den nuværende er slidt op, og i sin internetbaserede og digitale form er konsensus så svækket, at den fælles virkelighed praktisk talt er ophørt med at eksistere.

Verden har med andre ord brug for en ny virkelighed, og som læseren nok kan gætte, er dette en bredere virkelighed med plads til guder og en forståelse af, at virkelighed skabes kontinuerligt. Det er dog ikke nogen nem fødsel.

Som verden stykke for stykke og by for by, går i opløsning, fortælles nye verdener og virkeligheder. Disse opleves forskelligt af de fem hovedpersoner, og sammen sendes de ud på tids- og rumrejser, verden besøger og får besøg af marsboer – endda komplet med en grammatik til disses sprog.

Som en rød tråd i fortællingen deltager de fem i gralslegenden og lærer gradvist, hver på deres måde, den nye verden og dens principper at kende. De besøger det ganske særlige sted i skoven, transporteres til underverdenen, deltager i beredskabet, der forsøger at redde verden, rejser i tid og kommer bag spejlet.

dromomtale3.jpg

Magdalena, som I lige har mødt i citatet ovenfor, er selvfølgelig min yndlingsfigur, idet hendes vej er den dybe religiøse længsel, som på samme tid er hendes kærlighed til sin herre. Hun glider nemmere ind i sin nye virkelighed, for den har altid boet dybt i hende som en umiddelbar forståelse, og Kærlighed er en stærk fører. Den gør om ikke helt blind, så i hvert fald fokuseret på ét mål, én stemme.

Som blot en stemme iblandt stemmer

du ingenting i verden magter

- det gør kun den, som ene bier,

som ene på den stemme agter,

der taler, når de andre tier,

og alt for denne stemme glemmer!

De andre fire personer i drømmegruppen er mænd, hhv. de to drømmeforskere Paul Leonard og Arnold Gage, forsøgspersonen Mr. Paal og eksperimentets sponsor Kerry Kent. I kraft af deres køn har de en noget anden tilgang end Magdalena, og det er da også hos dem, at læseren skal finde diverse analyser af situationen.

Hvor Paul har svært ved at bryde med sin vante virkelighed (men ikke desto mindre finder lykken på en noget usædvanlig kirkegård i Jamestown), forstår Arnold at tilpasse sin forståelse til situationen, og det er ofte ham, der bringer holdet et skridt videre ved at analysere situationen. Ikke desto mindre kæmper han også med at forstå, hvad der sker.

Kerry Kent, pengemanden bag forskningsprojektet, har til at begynde med sin egen agenda, men trækkes lige så hurtigt som de andre ind i begivenhederne. Særligt føres han af Magdalena, som han er betaget af, og jagten på hendes herre igangsættes af ham.

Mr. Paal lever i bøgerne. De er hans væld af verdener og lader ham sejle igennem og ind i den nye virkelighed på sin egen måde. På sin vis er han den af personerne, der frem til forskningsprojektet har haft det rigeste liv, om end det ikke vil synes sådan for udenforstående, der blot ser en sølle og ensom bogorm. Hans vej igennem hændelserne går således typisk gennem de historier, han læser undervejs, og som vi får lov til at læse med på over skulderen på ham.

Gentagne gange i bogen får læseren hver af de fem personers forskellige oplevelse af den samme situation, og samlet kan de siges at give et helt billede, eller i hvert fald flere vinkler på det samme fænomen. Som læser kan man nok slet ikke lade være med at vælge sig sin egen hovedperson, som man umiddelbart kan identificere sig med. Dette er netop en stor styrke ved bogen i forhold til at finde sin egen vej ind i den og ned under sin bevidsthedstærskel.

Bare lad den føre dig! Jeg lover, at du får den mest fantastiske karruseltur rundt i alverdens virkeligheder, der alle er nye og levende i modsætning til den gamle – vores – virkelighed, fordi deres rødder stikker dybt, nyfødte levende og åndende virkeligheder.

Bogens narrative handling skrider frem efter associative principper, hvorfor det faktisk føles som at drømme, mens man læser, og bogen vil nemt kunne smitte af på ens egne drømme.

Hører man til de læsere, der godt kan slippe analyseapparatet og lade sig føre med, vil jeg blot ønske God tur! Har man derimod trang til at have hammer og søm klar ved siden af, vil jeg minde om, at det er godt indimellem at slippe analysetøjlerne og lade sig føre!, men på samme tid give en lille liste nedenfor med henvisninger til nyttig faglitterær læsning, inden DRØM udkommer.

Til alle: Rigtig god fornøjelse!

dromomtale6.jpg

Om den moderne virkeligheds digitale karakter og sammenbrud:

BIBELEN del 7, kap. 6-7, side 417-424

DANMARK del 7, kap. 1-9, side 351-373

Om gralsmysteriet:

DET OVERNATURLIGE del 6, side 363-419

RELIGION del 3, kap. 2, side 198-205

Om udviklingen af monoteisme:

BIBELEN del 1, kap. 3, side 47-62

MENNESKETS AFVIKLING del 1, kap. 9, side 75-82

dromomtale5.jpg