Der findes to slags racisme, en synlig og en usynlig, hvoraf den sidste er den farligste. Den første finder vi på højrefløjen, skinheads og Jyllandspostens antisemitiske karikaturer.
Den anden finder vi i Information og på den såkaldte venstrefløj. Socialisme light.
Den første påstår, at indvandrere, flygtninge og migranter er uhelbredeligt uciviliserede forbrydertyper og overtroiske fanatikere med krumsabler. Den anden hævder, at de i virkeligheden er danskere med en lidt anderledes hudfarve, som derfor blot skal fjernes fra deres imamers og heksedoktorers indflydelse.
Da danske værdier er eller i det mindste burde være universelle, kan fraværet af dem i andre lande kun skyldes undertrykkelse, hvorfor pånødelsen af dem må betragtes som en befrielse. Dissidenter i disse lande er derfor uvægerligt talerør for hele befolkningen, der blot ikke vover at røbe deres fundamentale danskhed.
At vi er mere udviklede, fremgår endvidere af de forfærdende forhold, de lever under. Man glemmer, at de oprindelig skyldes vores indblanding, bønder, der er blevet taget fra deres marker for at arbejde i fabrikker, der senere viste sig urentable.
Den tredje verdens slumkvarterer er ikke vidnesbyrd om andre racers ubegavethed og indolens. De er, hvad der bliver tilbage, når en græshoppesværm som vores har ædt alt og draget videre.
Disse mennesker er ikke stakler, som vi ”hjælper” ud fra humanitære hensyn. De er kreditorer med en kæmperegning, der skal betales.
Og så hjælper det ikke, at vi barrikaderer døren og hælder lidt småpenge ud ad brevsprækken. Hvis vi ikke åbner den, vil den blive slået ind!