Ja, hvorfor gik det så galt? Ja, intelligens- og dannelsesniveauet er i frit fald i Danmark.

Men det er ikke det, sagen drejer sig om. Heller ikke, at der er en konspiration i gang for at forhindre sandhedsvidnet Erwin Neutzsky-Wulff i at komme til mikrofonen.

Sagen er, at mine læsere er en interessegruppe. Det er i deres interesse, at tilstrækkelig mange køber mine bøger til, at de kan udkomme og er til at betale.

Men de er ikke nogen pressionsgruppe. Hvilket ikke har noget at gøre med antal, kun med aktivitetsniveau.

”Faklen”, der bestod af seksten læsere, var konstant i medierne. Resultatet var, at Information opdagede, at ”Døden” var ”endog meget kvalificeret”, og at bogen kom på bestsellerlisten.

På et tidspunkt sendte en af mine læsere mig sin ikke videre vellykkede bog til anmeldelse i ”Bathos”. Nu er hun så ”kommet i medvind”.

Hvorfor er hun det? Fordi det står i Politiken.

”Hvad sker der for den her lancering, er I sindssyge?” skriver hun. Den store stilist er hun ikke.

En af de største fiaskoer i mediets historie var en tv-serie for børn om et rumskib. Den hed ”Star Trek” og blev aflyst efter to sæsoner med katastrofale seertal ud af fem planlagte.

Men så skete der noget! Tv-selskabet blev druknet i breve fra seere, der tilsyneladende kom ud af den blå luft og forlangte serien genoptaget.

Også andre medier blev ramt af denne seerstorm, og med tiden opstod myten om ”trekkies”, der boede i kælderen hos deres forældre og gik med hæfteplaster på det knækkede brillestel. Og da det omsider kom ud, at alle brevene kom fra en fanklub med ti medlemmer, gik det allerede rigtig godt.

letters-2794672_1920.jpg

For et stykke tid siden var jeg på forsiden af Informations litteratursektion. Ikke i forbindelse med en udgivelse, men fordi bladet anede en historie.

”Denne forfatter er kult!” hed det. ”Hvorfor er han det?”

Man fik aldrig noget svar, for mine læseres historie er nemlig en anden, som de måske finder mere smigrende, nemlig, at de hver for sig er den ene læser, der holder forfatteren i live. Og det kom de så til, med stjernedyre bøger – nogle købte endda flere eksemplarer.

Og det blev så historien, om den underlige forfatter, som ingen læste, og der følgelig ikke var nogen grund til at beskæftige sig med. En af de – få – nye læsere skrev her på siden: ”Okay nu bestiller jeg sgu en bog, fordi jeg har en mistanke om, at jeg ellers går glip af noget.”

Den fornemmelse kunne måske også andre have fået, hvis de havde vidst, at den eksisterede, resulterende i et større forsalg, større sikkerhed for udgivelse og billigere bøger. En af de faste læsere havde imidlertid en anden løsning på problemet: ”Bestil hellere 60 eksemplarer.

Så er du helt sikker på ikke at gå glip af noget.” Uheldigvis har hverken han eller nogen af mine andre læsere råd til at betale sig fra det.

De sociale medier har gjort det lettere end nogen sinde at ”kæmpe for” cykler og hvaler. Men de har også gjort det lettere at like og føle, man har gjort noget, eller i det højeste lidt stødt give Sorteper videre med en alternativ forklaring, et af de populære alibier eller et retorisk spørgsmål om, hvad man da skal gøre (duh). Det kom der bare ikke nogen bog ud af.

ERWIN NEUTZSKY-WULFF

hvorfor_gik_det_sa_galt.jpg