EN KOMMENTAR TIL DEN NY PERSONDATABESKYTTELSESLOV
26-05-2018 af Erwin Neutzsky-Wulff

25. maj 2018

 

Den nye persondatabeskyttelseslov har følgende formål:

1. At du ved præcis, hvilke data vi har registreret om dig. Det kan for eksempel være din adresse, så vi ved, hvor vi skal sende vores gorillaer hen, hvis du pludselig skulle få den usunde idé at melde dig ud af sekten (det er en pæn lillesøster, du har, der skulle nødig ske noget med hende).

2. At du ved, hvad de pågældende data bliver brugt til (de der billeder af dig til den der fest, du ved nok, bruger vi for det meste, når vi trænger til et billigt grin, og kun i nødstilfælde til afpresning).´

3. At du kan få dine data slettet (ja, ja).

4. At dine oplysninger ikke bliver givet videre til andre firmaer. Man har således set eksempler på, at folk, der har købt et ur, er blevet tilbudt en urrem. Efter den 25. maj vil du aldrig mere modtage reklamer. Du vil således fra nu af kunne nyde et afsnit af ”The Simpsons” uden tre timers reklamepauser. 

 

Dog gælder følgende undtagelser:

1. Som registreret terrororganisation er vi forpligtet til at udlevere en komplet medlemsliste til PET (ellers risikerer vi en bøde).

2. Politiet kan uden forudgående retskendelse foretage telefonaflytning og husundersøgelse i tilfælde af mistanke om, at den pågældende har købt eller lånt en bog af Erwin Neutzsky-Wulff, Osama bin Laden eller hunnerkongen Attila (så lad nu være med at lade de sprængstoffer ligge og flyde i stuen, ikke?) Ved sådanne lejligheder vil det være klogt straks at aflevere fingeraftryk og DNA, mens du synger en af Grundtvigs mindre kontroversielle salmer.

3. Brandvæsnet har ret til at undersøge din kælder for at sikre, at du overholder regulativet om højst to lænkede jomfruer på ethvert givet tidspunkt.

Og husk så: Den nye persondatabeskyttelseslov er til for din skyld, og vil senere på året blive fulgt op af opsætning af overvågningskameraer i din bolig for at overvåge, at dit privatliv ikke bliver krænket.

 

Med Venlig Hilsen

Den Sorte Hånd

 


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

12-06-18

Vigtigt! Nye datoer for kurset i KBH: 29.-30.6. Læs mere og tilmeld dig senest mandag d. 18.6.

08-06-18

Todages-kursus i Kbh. Læs mere og tilmeld dig.

30-05-18

# ME TOO ENW under Diverse

25-05-18

ADDENDA - gratis mini-bog om film, fås frem til d. 1.6. 2018. Læs mere under Forfatterskabet.

En kommentar til den nye persondatabeskyttelseslov

22-05-18

Interview med Erwin på P1 under Diverse.

08-04-18

Meld dig til LÆSERE UDEN GRÆNSER!

01-03-18

MØDE er gået i produktion. Læs mere under Kommede bog.

 

⊕ UDGIVELSER

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

MENNESKETS AFVIKLING (2009)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ NYHEDER

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.

⊕ FIND OS PÅ DEN FRI

Du finder også Erwin på Den Fri  (denfri.dk).

⊕ FIND OS PÅ FACEBOOK

Besøg Erwins side på Facebook.

 

Klik på pagelinket ovenfor eller søg på "Erwin Neutzsky-Wulff".