Nedenfor finder du en gennemgang af indholdet i udvalgte kapitler af "Det magiske menneske". Det kan forhåbentlig give et indtryk af værkets store tematiske spændvidde.

Se også indholdsfortegnelsen.

1) Et eksempel på en grimoire samt praktisk øvelse i at generere englenes navne

Del 1, kap. 1: Ars Notoria

ARS NOTORIA er en grimoire fra det fjortende århundrede. De i titlen omtalte notae, tegn, er ”segl” (seghuloth) hen efter veve i voodoo.

I den arabiske teurgi skelnes således mellem formularen, oratio (azima) og sådanne tegn, figurae (khatim), ofte i form af amuletter. Dette vil vi komme nærmere ind på i kapitlet om MAGISKE GENSTANDE, der dog hovedsagelig beskæftiger sig med runemagi.

Formålet med ARS NOTORIA er teurgisk og tangerer den threskeia ton angelon, angelolatri, Paulus advarer imod. Bogen er således fuld af ”bønner”, men ikke i folkekirkelig forstand.

Oratio autem est sacramentale misterium per verba greca, hebrea, caldea et latina ostensum et pronuntiatum, en bøn er et sakramentalt mysterium manifesteret og udtalt i græske, hebraiske, aramæiske og latinske ord.

Når ARS NOTORIA gennemgås i det allerførste af DET MAGISKE MENNESKES 121 kapitler, er det for at give læseren et begreb om, hvad en grimoire er. Det afsluttes med en praktisk øvelse, generation af englenes navne ud fra toraen.

ars_notoria.png

2) Descendensens teknik

Del 1, kap. 3: Åndernes natur

SEPHER RAZIEL HAMMALAKH, som gennemgås i det tredje kapitel af DET MAGISKE MENNESKE, beskæftiger sig i høj grad med descendens (maaseh bereshith): Sunt igitur omni quod movetur spiritus addicti, qui semitas ex creatoris iugo perniter percurrunt. Således er alt, hvad der bevæger sig, viet til ånder, der til stadighed gennemløber stierne fra skaberens tinder.

Det er disse væsner, der omtales i Ezekiel: Wehachayyoth raco washobh kemareh habbazaq, og væsnerne løb frem og tilbage som lyn at se til. I det fjerde vers lignes de ved chashmal, ”funklende malm”.

Our rabbis taught: There was an incident with a young child who was studying the book of Ezekiel in the schoolhouse of his teacher. He understood the hashmal and a fire went out from the hashmal and burned him.

Så galt behøver det dog ikke at gå. Tilegnelse af det teoretiske grundlag i (det første bind af) GRIMOIRE og det praktiske i DET MAGISKE MENNESKE er den håbefulde magikers livsforsikring.

Eller man kan læse en af de populære fremstillinger fra SAXO.com. Så sker der i hvert fald ikke noget.

sefer_raziel_segulot.png

3) De græske mysterier - bag om alt vrøvlet

Del 1, kap. 4-5: Cried Alice, Endendros

Det fjerde og femte kapitel af DET MAGISKE MENNESKEs 121 kapitler beskæftiger sig med de eleusinske og dionysiske mysterier, hvis mening er gået tabt i og med, at religionsforskeren er tilbøjelig til at se dem gennem orfiske briller. At en kult, der til formål har omgangen med naturvæsner, kan blive til forjættelsen om et efterliv, viser, hvor stor magt platonisme og kristendom har haft og stadig har.

At den nedstegne og forfulgte, døde og opstandne Dionysos havde en markant indflydelse på myten om Jesus, har utvivlsomt ligeledes haft en tilbagevirkende kraft. Hertil kommer vrøvlet om det apollinske og dionysiske, som om theia mania skulle være mere udtalt i det ene end det andet tilfælde.

Ikke mindst har akademikere, hvis symposier begrænser sig til indtagelse af apollinaris, fokuseret på vinen – frugten af kundskabens træ, længe før det kristne ordspil med malum ("det onde" vs. "æble"). Vi skal med andre ord mindst tilbage til det andet årtusind for at forstå, hvad mænaderne foretager sig, ”the night-dancing girls” og forbindelsen til aiora.

crosses-2713356_1280.jpg

4) Hvorfor skal det være så svært? Om at aflære sin vanetænkning

Del 2, kap. 1: Antropologi

Det ellevte kapitel af DET MAGISKE MENNESKE behandler det centrale spørgsmål, hvorfor det skal være så svært. Hvordan kan det være, at lærde antropologer og religionsforskere åbent indrømmer, at de ikke forstår en brik af noget, som for blot nogle årtusinder siden ethvert barn ville have kunnet fatte?

Svaret er groft sagt, at vi ikke vil vide. Vi har låst os fast i et verdensbillede, der har rod i kristendommen.

Når videnskabsmanden taler om overtro, taler præsten om vantro. Gud eller Naturen har åbenbaret sig for dem.

Vi har et legeme – der er vores, kromosomerne arbejder for os – og en (dødelig eller udødelig) sjæl. Hvis du er religiøs, så tror du på Gud.

Shamanen falder i trance (han var søvnig). Det er, hvad vi har lært, men det er ikke desto mindre det rene sludder og umuliggør, at vi nogen sinde kommer til at forstå og erfare, hvad magi eller virkelighed er.

Chatan-damim atta li, siger Zippora, du er min brudgom i kraft af blodet. Ægteskabet besegles traditionelt ved det blod, der udgydes ved bruddet på mødomshinden.

Men her gælder det Guds pagt med Moses junior, som ikke har nogen hymen, kun en forhud. Og for at det skal sive ind på de bagerste rækker, står der: ”Ved den lejlighed brugte hun ordet blodbrudgom med hentydning til omskærelsen.”

En rabbi kommenterer: ”Exodus 4:24-26 has been justifiably described as arguably the single most bizarre and baffling passage in all of the Hebrew Bible.” Det er skræmmende at komme ud af børnehaven.

fantasy-2695323_1280.jpg

5) The straight dope om shamanisme

Del 2, kap. 3-7: Shamanisme, Præstinden, Fagmanden, Outsideren, Naturens ånder

Det trettende til syttende kapitel af DET MAGISKE MENNESKE handler om shamanisme, som adskiller sig en hel del fra den moderne udgave. Generelt er forskellen mellem at vælge og blive valgt.

For os er det hele noget, vi kan prøve for at se, om det er noget for os. Men shamanisme er en sygdom, en theia mania, guddommeligt vanvid – eller od, som vi nordboer kalder det – hvis symptomer og erfaringer gennemgås i kapitlerne.

I Bibelen hedder det profetisk henrykkelse, der ud fra beskrivelsen minder om epilepsi (så det er det nok, eller eventuelt underernæring). Det er lidt, som når gudinden Ezili tager en dødelig ægtemand – it’s an offer he can’t refuse.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at lykkens dør, som Kierkegaard siger, går udad. Vil man have besøg af fugle, kan man sætte et foderbræt op.

Men man skal vide, hvad man går ind til, og man kan ikke blive vølve på aftenkursus. Og det ved vi jo egentlig også godt, ikke?

forest-4871363_1280.jpg

6) Magiens rødder - med eksempler fra jødisk magi, gennemgang af principperne for magiske formler og forholdet mellem mirakler og magi samt nekydaimon, katadese og besættelse

Del 3, kap. 1-7: Jødisk magi, Den jødiske magis rødder, Magiske formler, Mirakler og magi, Nekydaimon, Katadese, Besættelse

Magi er i modsætning til den metafysiske videnskab empirisk, men magikeren må stadig vide, hvor han skal søge sine erfaringer. Renæssancemagien byggede på en hermetisk tradition, der har rødder i arabisk og jødisk magi.

I det 21. til det 27. kapitel af DET MAGISKE MENNESKE går vi tilbage til disse rødder. Det Gamle Testamente er fuldt af opskrifter på magiske ritualer, hvor gerne kristendommen end benægter dette, hvorved det bliver tydeligt, at det mest var konkurrerede folkeslags magi, man fordømte, ligesom seksualmoralen i udspringet er et forbud mod kultisk sex.

David var den jødiske guds søn og opfyldt af hans ånd komplet med epileptiske anfald, men det forhindrede ikke, at han havde en husgud i legemstørrelse. Der er herudover rige kilder til den jødiske magi, som vi følgelig vil gå i dybden med.

voodoo-doll-5972908_1920.jpg

7) Satanisme, dæmonisk magi og nekromanti

Del 4, kap. 1-8: Den onde, Azazel, Satan, Irim, Come to the Sabbath!, Tammy i underverdenen, Dæmonisk magi, Nekromanti

Det 31. til 38. kapitel af DET MAGISKE MENNESKE beskæftiger sig med satanismen, forstået som den positive tolkning af syndefaldet og Enoksbøgerne, som givetvis intet har at gøre med analfabeterne Crowley og LaVey, der erstatter de kilder, de er ude af stand til at læse, med deres eget imbecile vås. Ikke mindst vil vi gå bag om den kristne Djævel til den jødiske Satan og mere oprindelige Azazel, samt gå i dybden med den dæmoniske magi.

monster-7454577_1920.jpg

8) Nekromanti i praksis

Del 5, kap. 1-3: Nekyia, Inkubation, Defixio

Nekromanti er en af de ældste og mest oprindelige former for magi, så at de til tider på det nærmeste er blevet identificeret som nigromanti, ”sort” magi. Dette hænger atter sammen med, at dyrkelsen af nekydaimones, de dødes ånder, og altså ikke en dødekult i spiritistisk forstand, er en af de ældste religioner.

Som navnet siger, udspørges de gerne om fremtiden, men de er ligeledes populære i katadeser (magiske bindinger) som envoi mort (i dag mest kendt fra voodoo).

I det 41. til 43. kapitel behandles fænomenet indgående med detaljerede anvisninger.

corpse-1296043.png

9) Voodoo, santeria og brujeria

Del 5, kap. 7 til og med del 6, kap. 4

Kapitel 47 til 54 af DET MAGISKE MENNESKE beskæftiger sig med voodoo, der er interessant som verdens eneste levende religion.

Gennemgangen spænder fra den populære Santeria over den oprindelige haitianske voodoo til brujeria, (hekseri).

Herudover spores kulten og den magiske tradition tilbage til afrikansk religion, som endnu den dag i dag giver de kristne kolonimagter problemer.

new-orleans-333654_1920_1.jpg

10) Mytiske magere - Merlin, Faust og Cagliostro

Del 7, kap. 1-9

Det 61. til det 69. kapitel af DET MAGISKE MENNESKE udgør et katalog over mere eller mindre mytiske magere som Faust og Cagliostro.

I forbindelse med Merlin gennemgås den arthurianske legende frem til ”Le Morte Darthur”, men der trækkes ligeledes linjer tilbage til keltisk religion og de senere stærkt forvrøvlede druider (Churchill var druide).

fantasy-5568087_1920.jpg

11) Klassifikation af overnaturlige væsner og gennemgang af heksevæsnet

Del 8, kap. 1-9

Med udgangspunkt i Jakob den Førstes værk DAEMONOLOGIE gennemgår kapitel 71 til 79 i DET MAGISKE MENNESKE Renæssancens overnaturlige verdensbillede med særligt fokus på naturvæsner.

Også heksevæsnet gennemgås i detalje.

woman-5591339_1280.png

12) Såkaldt primitiv religion og magi

Del 9, kap. 1-5

Kapitel 81 til 85 af DET MAGISKE MENNESKE dækker den såkaldt ”primitive” magi, med særligt fokus på den australske urbefolkning.

Også indiansk religion gennemgås i denne del af bogen.

Det er nok et af de områder, hvor der hersker størst forvirring, gående tilbage til Oplysningstidens ædle vilde og kulminerende i vor egen tids politisk korrekte naturbarn.

wooden-216075_1280.jpg

"Det magiske menneske"

Da DET MAGISKE MENNESKE beskæftiger sig med den magiske praksis, hvor GRIMOIRE leverede det teoretiske grundlag, er der ganske forståeligt lagt stor vægt på transcendensmidlerne. Især har det været forfatteren magtpålæggende at indskærpe læseren, at kristendommens henlæggelse af religionen til om søndagen ikke fungerer, når det gælder magien.

Magi er ikke et trick. Den er et livssyn.

facebook-profilepic-g-gi-df-dmm-110x296.png

Der findes talrige værker om religion og magi, nogle akademiske og rimeligt loyale over for kilderne, andre populære og det rene sludder. De har imidlertid alle sammen rod i en verdensopfattelse, der ikke er i stand til at rumme en overnaturlig fænomenologi, nærmere betegnet den kristne metafysik, som videnskaben har overtaget, hvilket har ført til pseudovidenskaber som teologi, psykologi og parapsykologi.

Det nye verdensbillede – skønt ældre end pyramiderne – som firbindsværket GRIMOIRE med sine 2.542 sider i stort format leverer, kan virke svært tilgængeligt og kontraintuitivt. Men det er det eneste, der funderer religion og magi solidt i en fysisk erfaringsverden.

reolen.jpg