DAIMON OG NEKYDAIMON
28-08-2024 af Erwin Neutzsky-Wulff

Hvor går lyset hen, når det går ud? Hvor er et menneskes ånde, når det er ophørt med at ånde?

It seems to hang around. Ofte manifesterer dets livgivende dobbeltgænger sig først umiddelbart før og efter døden.

At det ikke er den dødes personlighed, hans ”sjæl”, fremgår tydeligt af dens adfærd, der ofte er skræmmende primitiv, skønt der kan være visse lighedstræk, som ved gamle ægtefæller. Det kan da heller ikke helt udelukkes, at dette i visse kulturer har ført til en delvis identifikation, men af de ovenstående årsager er den uhyre sjælden.

Det platoniske og kristne efterliv er en fejlslutning ud fra transcendens. En anden kilde til religionsforskernes forvirring er levende guder som Farao eller de græske heroer.

Det moderne menneskes genius lever en uhyre tilbagetrukken tilværelse.

Omvendt er der mennesker, hvis ånd har fortrængt sjælen.

De dør ikke, eftersom de i en forstand aldrig har levet. I modsætning til vores egen tids åndløshed er de sjælløse, besatte fra fødslen.

For dem er livet da heller ikke et valg mellem aftenkurser. Man kan med en vis rimelighed kalde dem engle – postbuddet er der for at aflevere posten.

I andre tilfælde er ånden blot stærkere end sjælen. Sådanne er skæbnemennesker.

Hvad kan man nu stille op med en sådan nekydaimon? Som vinduespudseren på tiende etage er de gode orakler (nekromanti).

Men man kan også knytte dem til stammen som ”forfædre”.

 

(Fra "Det magiske menneske" om daimon og nekydaimon").

 


⊕ BESTILLING

Et forfatterskab, der taler for sig selv.
En verdens- og virkelighedsmodel, som er helt sin egen.

 

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

13-09-24

Uddrag: "Opskriften på besættelse".

03-09-24

Hvad handler "Det magiske menneske" om?
Opdateres løbende.

01-09-24

Opdateret indholdsfortegnelse - få det hele med!

01-09-24

Uddrag: "Din guide til Terra Incognita".

28-08-24

Uddrag: "Daimon og nekydaimon".

25-08-24

Uddrag: "Pop or perish".

31-07-24

Uddrag: "Viden er magt".

10-06-24

Indholdsfortegnelsen til "Det magiske menneske".

10-06-24

Om "Det magiske menneske".

09-06-24

Uddrag: "Religiøse analfabeter".

09-06-24

Uddrag af "Det magiske menneske": "Verden er faldne engle."

02-06-24

Kommende bog: "Det magiske menneske".

Læs med på Facebook

Find flere uddrag og andet godt på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

DE FORSVUNDNE (2024)

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.