VIRA OG DÆMONER. HVAD ER VIRKELIGHED?
24-10-2023 af Erwin Neutzsky-Wulff

”Survival of the fittest! De bedst egnede overlever.

 

Hvem er de bedst egnede? Dem, der overlever. De overlevende er dem, der overlever, og de bedst egnede er de bedst egnede.”

 

”Men Darwin nøjedes jo ikke med at teoretisere. Blandt andet deltog han i en ekspedition til Australien.”

 

”Du mener, han tog ned og så efter? Du har ret, det er ikke nogen dårlig definition på videnskab: At tage ned og se efter! Men forestil dig så den følgende konversation.

 

- Jeg er forkølet. Af de fire legemsvæsker har den kolde slim fået overtaget. Jeg tror ikke på usynlige væsner.

 

- Vira er meget små, men jeg kan vise dig bakterier i et mikroskop. Problemet er, at dine øjne ikke er indstillet på at se så små ting.

 

- Jeg ved, du gør det med spejle. Jeg har set tryllekunster før!

 

Hvad vil du nu mene om vores ubestikkelige skeptiker?”

 

”Jeg vil foreslå ham at kigge i mikroskopet eller undlade at udtale sig om noget, han ikke har forstand på.”

 

”Nuvel. Men forestil dig så en anden samtale!

 

- Dæmoner? Jeg tror ikke på usynlige væsner.

 

- Problemet er, at din hjerne ikke er indstillet på at se ting, der falder uden for den aktuelle konsensus.

 

- Det kender jeg godt. Det er søvnlammelse! Det var meget udbredt i Ægypten og Babylon.”

 

Uddrag af "De forsvundne"

analysis-2030261_1920.jpg


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.