I GRIMOIRE gennemgås både sejd og runemagi. Denne gennemgang udvides nu med et appendiks på 10 kapitler i DE FORSVUNDNE, hvor også nordisk mytologi og religion behandles. I runemagien er Odin central - han indvies ved hængning fra Yggdrasil:

Et andet centralt tema er Verdenstræet. En ask, der rager højt op over os og måske overlever os med århundreder, er et nærliggende billede på den verden, vi bebor, mellem himmel og jord, og den søjle (Irminsul), der holder firmamentet oppe og ”skiller vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen” – også i den jødiske skabelsesberetning er to træer i centrum.

I den mere antropomorfistiske ægyptiske er det Shu, i den græske Atlas, der i den heliocentriske version bærer på jordkloden, hvilket naturligvis ikke giver nogen som helst mening. Yggdrasil betyder ordret oversat ”den frygteliges (Odins) galge”, og det lyder jo ikke som noget, man har lyst til tage længerevarende ophold i.

Seeing some women hanged from an olive-tree, he said, “Would that every tree bore similar fruit.”

Som alle mænd en kvindehader! Men hvad Diogenes bevidnede, var aiora, ”gynge”, som i mange kulturer har været et almindeligt transcendensmiddel – don’t try this at home, kids!

Pointen er, at hjernen i tilfælde af asfyksiation favoriserer de vitale hjernecentre frem for de neokortikale, hvor den konsensuelle personlighed har hjemme. Det har samtidig den virkning at øge den seksuelle ophidselse, hvilket hvert år kræver talrige menneskeliv.

Qillath elohim taluy, en hængt er en vederstyggelighed for Gud, og dog blev netop denne rituelle handling kristendommens logo! Vi finder den naturligvis i en mere oprindelig form i Odins autoasfyksiation.

(...)

Den religiøse handling er en selvimmolation. Vi vælger at være i stedet for at ville.

Træet var i det hele taget nordboernes foretrukne genius loci og fik ofte øl.

Ligesom guderne selv mødtes man ofte til ting under et sådant, måske med rødderne i en gravhøj.

Uddrag fra DE FORSVUNDNE - APPENDIKS III: SEJD

trees-2562083_1920.jpg