I VIRKELIGHEDEN
21-08-2020 af Erwin Neutzsky-Wulff

Hvad der for lægmand er varme, er for videnskabsmanden temperatur. Han skelner mellem vægt og masse, en distinktion, der er meningsløs for de fleste jordboer.

 

Sådanne præciseringer gør det endvidere muligt for ham at trænge om bag fænomenerne og afdække årsagsforhold. Implikationen er imidlertid, at begge ser den samme verden, den verden, de begge lever i.

 

De ville således blive lige overraskede, hvis varme ikke fik is til at smelte, eller kampesten begyndte at flyve. Denne søgen vil imidlertid føre forskeren ud af mellemplanet, mellem det meget store og det meget små, den verden, hvor begge har gjort deres erfaringer.

 

Denne proces er glidende, som når man forvilder sig bort fra kendte steder. Hvor sætter vi grænsen?

 

Ved den solide genstand bestående af atomer, der mest er tomt rum? Ved accepten af, at de også har bølgenatur, og disse bølger i bund og grund blot er matematiske udtryk for sandsynligheden af en bestemt observation?

 

Eller skal vi simpelt hen beslutte, at alt dette ikke har noget med os at gøre, med andre ord, at de fysiske genstande, vi omgiver os med, ikke har noget at gøre med deres mindste bestanddele, hvilket synes at gøre studiet af dem temmelig meningsløst? Eller er dette en psykologisk reaktion hen efter den sunde fornuft, der siger os, at Jorden er flad?

 

I sidste ende tvinges vi naturligvis som intelligente, dannede mennesker til at acceptere, at den virkelighed, vi oplever, ikke er noget spejlbillede af nogen ydre. Den er elektrisk aktivitet i hjernen, ikke et panoramavindue.

 

Den er en praktisk model, ligesom temperaturkurven, der kan være nyttig uden selv at være hverken varm eller kold. Hvad gør den nyttig?

 

En fundamental egenskab ved den, måske den mest fundamentale, er, at den er fælles. På sin vis er det selve definitionen på virkelighed.

 

En virkelighed, der ikke er fælles, objektiv, er ikke virkelig. Virkelighed er, hvad vi kan blive enige om.

 

Men med hvem? Hvad der er konsensus i én kultur, er vrangforestillinger i en anden.

 

Også her kan vi finde trøst i den sunde fornuft. Den kognitive afviger hallucinerer, og er der flere af dem, er de overtroiske.

 

Indimellem kan det sociale grundlag for vores virkelighed blive næsten pinligt tydeligt, som når diskriminationen af homoseksuelle fører til stemplingen af en indlysende videnskabelig kendsgerning som det biologiske køn som overtro, en ”fordom” eller ”myte”. Det er i sådanne tilfælde karakteristisk, at jo svagere eller mere absurd en påstand er, jo ivrigere iler vi den til hjælp.

en_nogle_til_transcendens.jpg

 

Hvor argumentationen svigter, træder den moralske fordømmelse til. Dissidenten er aldrig blot skeptiker, han er i pagt med Djævelen, præcis de kræfter, vi forsøger at bekæmpe med vores pseudovidenskab.

 

Det er saligere at tro end at vide. Kendsgerninger er holdningsløse, hvorimod troen gør os til en del af et trossamfund, heltemodige og helst en smule forfulgte.

 

Det sidste sikrer vi ved den provokation, der er en uundværlig del af enhver evangelisation. Vi bekæmper racismen i samfundet, og finder vi den ikke, er den skjult, tankeforbrydelse.

 

Aggressioner bliver mikroaggressioner, som når vores børn klæder ud som indianere til fastelavn. Nothing succeeds as excess, og intet er så helligt som overbud.

 

BLACK LIVES MATTER er ikke racistisk, men ALL LIVES MATTER er. En butik kan sælge T-shirts med påskriften GIRLS ARE SMARTER, men prøv at markedsføre en med BOYS ARE SMARTER eller blot BOYS ARE STRONGER og sæt dig til at vente på Kristallnacht.

 

I sidste ende lykkes det at skabe den racisme og sexisme, man påstår at bekæmpe, hvilket naturligvis altid var formålet. Enhver kan nu se nødvendigheden af den totalitære stat, der skal beskytte minoriteter imod den racistiske og sexistiske arbejderklasse, der repræsenteres af racistiske og sexistiske populister.

 

Det er ikke svært at gennemskue, men det er svært at acceptere, fordi du derved sætter dig uden for den sekt, du med din konspiratoriske tavshed har bragt til magten. Når det kan ske, er det, fordi vi har accepteret accepten og nødvendigheden af den.

 

I min barndom fik vi at vide, at vi skulle være gode kammerater og ikke ødelægge det for de andre. I dag skal vi lade selv vores køn blive hjemme, og det lige fra vuggestuen.

 

Den meget omtalte mobning ophører, når vi bliver accepteret. Der skal være plads til os alle sammen i den verden, vi har skabt til formålet.

 

Tilflyttere skal integreres. De skal lære at tænke som os.

 

Det er dumt med religion. Og dummere, jo dummere den, der udtaler sig om den, er.

 

Den sunde, kollektive fornuft fortæller os, at det er overtro, og vel at mærke skadelig overtro. Den religiøse er et lige så slet menneske, som den irreligiøse var for et århundrede siden.

 

Det er svært også for det hypotetisk intelligente, dannede menneske at tage en barnedåb eller Gyldendals udbud af engle og krystaller alvorligt. Men derfra og til at benægte eksistensen af det kulturhistoriske ocean på vores lille selvtilfredse politisk og kognitivt korrekte ø er der ligegodt et stykke.

 

Mange finder tryghed i denne provinsialitet. Den uintelligente har problemer nok med den begrænsede virkelighed, hvem han skal demonstrere med og imod på lørdag.

 

Den intelligente keder den. Måske vil han på et tidspunkt søge tilflugt i stoffer, der kortvarigt får den udleverede virkelighed til at flimre, men det vil blot gøre ham endnu mere forvirret.

 

En bredere virkelighed indtræder vi i ved at forstå. En shaman kan indtage peyote under et religiøst ritual, men peyote gør ingen til shaman.

 

For nogle kan denne proces gå for hurtigt, for andre for langsomt. For Christian Birch bliver kvantemekanikken, som han indvies i af sin nye nabo, fysikeren dr. Beck, det, der får hans virkelighed til i bogstavelig forstand at tabe en maske og ender med at trevle den op.

 

Det gør hans efterladte papirer til omdrejningspunktet for den bog, der har titel efter den. To videnskabsmænd, en psykiater og en hjerneforsker, får fingre i det mystiske manuskript og diskuterer, hvad det var, der gjorde Christian Birch til et særligt egnet subjekt, hans eneboertilværelse eller svaghed for gamle gyserfilm?

 

Eller var han blot overnaturens muntre søn, og har det eventuelt noget at gøre med de skyggeagtige væsner, en gren af efterretningstjenesten er på sporet af? De to forskeres anstrengelser for at løse koden og trænge igennem til en anden verden udgør et regulært katalog over transcendensmidler.

 

Af distraktioner kan nævnes en atomkrig. For en af dem lykkes det.

 

Vil det lykkes for læseren af bogen i og om bogen? Gå ikke glip af den spændende fortsættelse!

beyond-1087922_1280.jpg

 


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

"De forsvundne" udkommer lørdag d. 24.2.

 

Læs mere om bogen og forsendelse af ordrer under Kommende bog. Vi begynder at pakke ordrer i weekenden d. 10.-11.2.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.