OM FORLAGET

 

bryllup.jpg

OPDATERET PRIVATLIVSPOLITIK PÅ FORLAGET

 

Opdateringen sker i henhold til ny persondatabeskyttelseslov (GDPR) pr. 25.5. 2018

 

Den nye persondatabeskyttelseslov, som træder i kraft pr. 25. maj 2018 (GDPR - General Data Protection Regulation) har følgende hovedformål:

 

1. At du ved præcis, hvilke data/oplysninger en virksomhed har registreret om dig.
2. At du ved, hvad de pågældende data bliver brugt til.
3. At du kan få dine data slettet/udleveret (med mindre anden lov modsiger det).
4. At du skal give samtykke, hvis dine oplysninger bliver videregivet til andre parter, eller hvis data skal bruges til andre formål end det, de oprindelig blev indsamlet til.

 

Vi vil derfor gerne gøre dig opmærksom på, hvilke data/oplysninger, vi har om dig som kunde, og hvad de bliver brugt til. 

 

Data, vi har registreret om dig som kunde:

  • Navn, adresse, evt. telefonnummer og e-mailadresse (dvs. det, du selv har oplyst ifm. bestilling af bøger)
  • Eventuel tilmelding til vores infomail/nyhedsbrev med navn og e-mailadresse (hvis du har valgt at tilmelde dig)
  • Bestillinger hos os

 

Alle informationer bruges alene til disse tre formål:

  • Fakturering og bogføring af ordrer – vi bruger Economic.
  • Afsendelse af ordrer og eventuel dialog med dig pr. e-mail i forbindelse med fakturering og afsendelse af ordrer.
  • Udsendelse af infomails/nyhedsbreve – vi bruger MailChimp.

 

 

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt til ovennævnte formål.

 

Vi bruger kun underleverandører, der lever op til EU’s krav om datasikkerhed.

 

Vi udleverer ikke personoplysninger til tredjemand med henblik på markedsføring eller anden kommerciel brug.

 

 

Opbevaring ifm. køb af bøger på forlaget

Når du køber bøger på forlaget, kræver bogføringsloven, at vi gemmer dine normale personoplysninger. Derfor opbevarer vi dine personoplysninger i op til 6 år efter afslutning af kundeforhold i henhold til bogføringsloven, med mindre der er specielle grunde til at opbevare informationerne i en længere periode. Disse data skal gemmes uafhængigt af dine valg mht. markedsføring & infomail.

 

Af hensyn til forsendelse er vi også nødt til at videregive dit navn, din postadresse og mailadresse til vores pakkedistributør. Mailadressen skal i denne forbindelse bruges til at advisere dig om, at din pakke er på vej.

 

 

Opbevaring ifm. infomails (nyhedsbreve)

Når du registrerer dig på vores mailliste, gemmer MailChimp dine brugeroplysninger og din IP-adresse i MailChimps datasystem ved registreringstidspunktet, så vi kan dokumentere overfor Datatilsynet, at vi har fået din aktive registrering/dit samtykke.

 

Vi opbevarer dine oplysninger (navn og mailadresse), så længe et afgivet samtykke til at modtage vores infomails ikke er trukket tilbage, og vi ikke er forpligtet til at opbevare personoplysningerne af andre grunde, fx i forbindelse med en retslig forpligtelse.

 

Du kan til hver en tid bede om at blive slettet fra maillisten enten ved selv at klikke på "Unsubscribe from this list" nederst i hver infomail eller skrive en mail direkte til os på kontakt@enwforlag.dk.

 

 

Cookies

ENWforlag.dk benytter p.t. ikke cookies til identificerende formål. Hvis vi på et tidspunkt begynder at gøre det, vil besøgende på hjemmesiden blive informeret efter reglerne. Almindelig brug af cookies til at styre besøgssessioner finder sted for at forhindre cross-site-angreb og lignende.

 

 

Indsigtsret og ændring af oplysninger

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har registeret om dig. Ved henvendelse om indsigt i egne oplysninger vil vi stille krav om dokumentation for din identitet for at sikre, at oplysninger kun udleveres til rette vedkommende. Dette kan ske ved henvendelse til os pr. mail på kontakt@enwforlag.dk.

 

Hvis der er fejl i de oplysninger, vi har om dig, kan du altid bede om at få dem rettet, så vi har de rigtige, ligesom du har ret til at få udleveret oplysningerne i et almindeligt format

(dataportabilitet).

 

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til ovennævnte e-mailadresse. Vi vil gøre, hvad vi kan for at efterkomme din anmodning, dog med forbehold for ovennævnte regler om bogføring og for, at der kan være andre hindrende faktorer.

 

 

Sletning af oplysninger

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og blive slettet fra vores systemer, undtagen på de få punkter, hvor bogføringsloven forpligter os.

 

Vi sletter under alle omstændigheder dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige/relevante i forhold til forlagets formål (beskrevet ovenfor).

 

Samarbejde med tredjepart/underleverandører

Vi bruger kun underleverandører, der lever op til EU’s krav om datasikkerhed, og vi har sikret os, at dine data er sikre hos tredjepart, i vores tilfælde Economic og MailChimp. Du kan se deres beskrivelse af privatlivspolitik og databehandleraftaler her:

Economic

MailChimp

 

 

Klager

Eventuelle klager over vores behandling af personoplysninger skal rettes til:

 

Datatilsynet

Borgergade 28, 5

1300 København K

Tlf.: 3319 3200

E-mail: dt@datatilsynet.dk

 


⊕ BESTILLING

Et forfatterskab, der taler for sig selv.
En verdens- og virkelighedsmodel, som er helt sin egen.

 

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

8.-31. december

Juletilbud: fri fragt på alle ordrer i DK.

01-12-24 ff

Følg vores julekalender om nisser på Facebook.

24-11-24

I dag fylder Erwin 75! Deltag i festen på Facebook.

05-11-24

I dag udkommer "Det magiske menneske"

Vær med på Facebook!

04-11-24

"Exit"

03-11-24

"Borgerkrig"

02-11-24

To citater om valget

01-11-24

Artikel: "Det amerikanske valg"

31-10-24

Artikel: "Halloween"

27-10-24

"Det magiske menneske" udkommer d. 5.11

19-09-24

Omfattende og meget spændende artikel, som både er nyttig for garvede læsere og kan læses af interesserede, der gerne vil have en introduktion til Erwins religionsmodel: "Den moderne mytologi".

15-09-24

Artikel: "Vi er ikke alene."

13-09-24

Uddrag: "Opskriften på besættelse"

03-09-24

Hvad handler "Det magiske menneske" om?
Opdateres løbende.

01-09-24

Opdateret indholdsfortegnelse - få det hele med!

01-09-24

Uddrag: "Din guide til Terra Incognita"

28-08-24

Uddrag: "Daimon og nekydaimon"

25-08-24

Uddrag: "Pop or perish"

31-07-24

Uddrag: "Viden er magt"

10-06-24

Indholdsfortegnelsen til "Det magiske menneske"

10-06-24

Om "Det magiske menneske"

09-06-24

Uddrag: "Religiøse analfabeter"

09-06-24

Uddrag af "Det magiske menneske": "Verden er faldne engle."

02-06-24

Kommende bog: "Det magiske menneske"

Læs med på Facebook

Find flere uddrag og andet godt på Facebook

 

⊕ UDGIVELSER

DE FORSVUNDNE (2024)

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.