I en af mine science-fiction-romaner afslutter jeg fremtidshistorien med ordene: Herefter findes ingen skrevne kilder. Det kunne ikke siges bedre ifølge Johannes Sløk, som anmeldte værket positivt, hvad der fik Elsa Gress til at svine ham til i Ekstrabladet.

Dette er ikke usædvanligt, når jeg trods strenge direktiver om det modsatte omtales i rosende vendinger. Da Politiken havde anmeldt en af mine bøger som ”et hovedværk i dansk litteratur”, var Ekstrabladets omtale en anmeldelse, ikke af bogen, som anmelderen måtte indrømme, han ikke havde læst, men af anmeldelsen, idet han udtrykte ønsket om, at forlaget ikke ville citere den.

Tøger Seidenfaden forsøgte på et tidspunkt at bestikke Bo Bjørnvig til at anmelde mig negativt, hvad han kom for skade at røbe i en nekrolog. Tøger var ikke nogen stor fan – det gav så til gengæld Rune Engelbreth en kort karriere.

Ud fra ovenstående definition må man give Fukuyama ret i, at historien er afsluttet. Jeg var for nylig til ophørsudsalg i et af landets største antikvariater, hvor samtlige bøger gik for en femmer – en antikvar i Århus måtte forære sine væk.

Jeg nyder således den tvivlsomme ære at være Danmarks eneste nulevende forfatter, medmindre man vil opfatte punktummer med tre ord på to stavelser som litteratur. En af årsagerne skulle være, at bøgerne er for dyre, men det har de altid været.

Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte dem op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi, fandt man, at de var halvtredsindstyve tusinde sølvpenge værd.

Dette var endnu tilfældet i middelalderen. Havde der været en tilstrækkelig efterspørgsel, ville man dog nok have ansat nogle flere munke.

Så kom bogtrykkerkunsten og gjorde bogen til hver mands eje. Det tidligere omtalte antikvariat havde en hel væg med bøger tilbage til det syttende århundrede.

Alle sammen huspostiller. Anderledes forholdt det sig dog med grimoirer som Cyprianus.

Man kan kun få den at se på de store boglader inde i Kjøbenhavn. Da den er skreven på latin, kan ingen andre end præsterne bruge den rigtig, og derfor er det, at den menigmand, der får fat i den, kommer til at gjøre så meget ondt, da han ikke forstår, hvad han læser.

Lykkeligvis findes den nu i dansk oversættelse sammen med ”Englekalenderen” og ”Virkeligheden spejler vibrationen” under ”Livsstil og interiør” fra al visdoms kilde, Gyldendals Bogklub, og til 99,95. Hvem siger, at bøger er dyre?

skull-1193784_1920.jpg