Hvordan undgår man at stikke næsen for langt frem i en diktaturstat? Man er OBJEKTIV.
Ja, det er forkert at slå jøder ihjel. Men det var også forkert af jøderne at udpine tyskerne.
Det er jo aldrig kun den ene parts skyld. Man er nødt til at se sagen fra begge sider.
Det skal man tænke på, inden man fordømmer nogen. Tænke længe.
Længe nok til, at der er nogle andre, der når at stikke næsen frem først. Og så må man huske på, at vold ikke løser nogen problemer.
Undtagen i retrospekt. Så er det tiden til at ære deres minde, som gav deres liv for det, vi hele tiden har troet på.
Og så er vi også en slags helte. I retrospekt.
Og husk så, når det sker igen: Der er ingen sammenligning. De folk, der gjorde de der frygtelige ting, smilede ikke.
De havde ingen familier. De var ikke fastansatte.
De var kriminelle. I retrospekt.
I mellemtiden er vi de fornuftige, de demokratiske – nej, de humane – som respekterer andres meninger, som ikke tror, vi ved alting. Som ikke straks går med, men ser, hvor mange, der gør det.
Som aldrig er de forreste, men heller ikke de bagerste. Hvem sagde fejhed?