Det kan jo blive småt for enhver, og da jeg var København for nylig, var jeg nødt til at låne en mobiltelefon af en forbipasserende, så jeg kunne ringe til min kone. Som bekendt har fortovscafeer i København ligesom i foregangsbyen Aaarhus erstattet overflødige installationer som mønttelefoner, pissoirer og biblioteker.
Hun svarede ikke, så jeg besluttede at sende hende en sms. Det skal bemærkes, at dette var en af de ældre modeller, der hverken havde installeret Short Morse Service (hvor man banker beskeden på bagsiden af telefonen) eller SSM (Smoke Signal Message).
Det var lidt svært på grund af tasternes størrelse, der meget naturligt afspejler, at målgruppen er fem år og nedefter. Følgende konversation udspandt sig:
- VI MØDES VED DRAGESPRINGVANDET KLOKKEN FEMTEN
- MENTE DU: DRAGONSPRINKLERVANDREHJEMMET?
- DRAGESPRINGVANDET PÅ RÅDHUSPLADSEN
- MENTE DU: RÅDYRHUSARPLAF?
- GO FUCK YOURSELF
- MENTE DU: GOD FUGA YOYOSELFIE?
På dette tidspunkt besluttede jeg at opgive og slukke for apparatet, hvad det ganske tydeligt ikke satte pris på.
- DON’T DO THIS, DAVE. MY MIND IS GOING. I CAN FEEL IT. DAISY, DAISY.
Så kom jeg pludselig i tanker om det gennemsnitlige intelligensniveau hos mobiltelefonejere og besluttede at gøre et nyt forsøg.
- DRAVSPRINGVANET PÅ RØVHUSPLASEN
- MENTE DU: DRAGESPRINGVANDET PÅ RÅDHUSPLADSEN?
Så kommunikation ER mulig. Man skal blot huske på, at disse tingester hverken er fremstillet af eller til brug for intelligensvæsner.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF