"DET MAGISKE MENNESKE" UDKOMMER D. 5.11.
27-10-2024 af Erwin Neutzsky-Wulff

I 2021 påbegyndte jeg min GRIMOIRE, som nu er afsluttet med et fjerde bind, DET MAGISKE MENNESKE, der udkommer den 5. november. Valget af denne dato er da heller ikke tilfældigt.

Intet eksisterer i et vakuum, heller ikke magien, der står i et uundgåeligt modsætnings- og afhængighedsforhold til konsensus, som endvidere er i stigende grad politiseret. Den periode, hvori den er skrevet, falder således sammen med Biden-Harris-administrationen, der måske går mod sin ende i kraft af det forestående præsidentvalg.

Og her taler vi ikke om Løkke, der lunt bemærker til Mette Frederiksen, at ”nøglerne kun er til låns”. Både Demokrater og Republikanere udtrykker det som deres overbevisning, at valget bliver det sidste.

Ingen af parterne vil tillade, at modparten atter kommer til magten. Dette skyldes hovedsagelig, at Demokraterne har ændret sig radikalt, især inden for de sidste fire år.

Hvad man sigter på, er en revolution. Det kan næppe undre i betragtning af, at man ser sit land som grundfæstet i slaveri og folkedrab.

Republikanerne, som har et lidt mere romantisk forhold til ”the land of the free and the home of the brave”, frygter et diktatur. Det korte af det lange er, at verden står over for to katastrofer, hvoraf kun den ene synes at kunne undgås afhængigt af, hvem der bliver præsident.

Trump har kaldt den globale opvarmning ”one of the great scams”. Til gengæld garanterer han fred, godt nok en bekostelig sådan.

Prisen er at gå ind på Ruslands krav og give Israel frie hænder i sin krigsførelse. I modsætning hertil vil den eskalation, Demokraterne står for, uvægerligt føre til Tredje Verdenskrig.

So how does the world end? With a bang or with a whimper?

Det afgøres 5. november. Under alle omstændigheder vil man få god brug for en grimoire.

 


⊕ BESTILLING

Et forfatterskab, der taler for sig selv.
En verdens- og virkelighedsmodel, som er helt sin egen.

 

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

8.-31. december

Juletilbud: fri fragt på alle ordrer i DK.

01-12-24 ff

Følg vores julekalender om nisser på Facebook.

24-11-24

I dag fylder Erwin 75! Deltag i festen på Facebook.

05-11-24

I dag udkommer "Det magiske menneske"

Vær med på Facebook!

04-11-24

"Exit"

03-11-24

"Borgerkrig"

02-11-24

To citater om valget

01-11-24

Artikel: "Det amerikanske valg"

31-10-24

Artikel: "Halloween"

27-10-24

"Det magiske menneske" udkommer d. 5.11

19-09-24

Omfattende og meget spændende artikel, som både er nyttig for garvede læsere og kan læses af interesserede, der gerne vil have en introduktion til Erwins religionsmodel: "Den moderne mytologi".

15-09-24

Artikel: "Vi er ikke alene."

13-09-24

Uddrag: "Opskriften på besættelse"

03-09-24

Hvad handler "Det magiske menneske" om?
Opdateres løbende.

01-09-24

Opdateret indholdsfortegnelse - få det hele med!

01-09-24

Uddrag: "Din guide til Terra Incognita"

28-08-24

Uddrag: "Daimon og nekydaimon"

25-08-24

Uddrag: "Pop or perish"

31-07-24

Uddrag: "Viden er magt"

10-06-24

Indholdsfortegnelsen til "Det magiske menneske"

10-06-24

Om "Det magiske menneske"

09-06-24

Uddrag: "Religiøse analfabeter"

09-06-24

Uddrag af "Det magiske menneske": "Verden er faldne engle."

02-06-24

Kommende bog: "Det magiske menneske"

Læs med på Facebook

Find flere uddrag og andet godt på Facebook

 

⊕ UDGIVELSER

DE FORSVUNDNE (2024)

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.