Man må krybe, før man kan gå, og gå, før man kan flyve. Næppe nogen betvivler, at man skal kunne sin algebra, før man kaster sig ud i calculus.
Hvorfor er matematik så svært? Fordi det er en anden tankegang.
Vi har ingen problemer med aritmetikken, hvor to æbler plus to æbler bliver fire æbler, men allerede på det næste trin forsvinder æblerne og appelsinerne mellem alle tallene og bliver til x’er og y’er. Det er en anden verden.
Det samme gælder magien, og hvad vi har kaldt den magiske tankegang. GRIMOIRE er et ambitiøst forsøg på at inokulere den.
I et tredje bind, DE FORSVUNDNE, ser vi personerne mane en engel. Men hvad betyder alt dette, og hvor kommer det fra?
I GRIMOIRE er der ni sider om den hermetiske tradition. Bag i romanen er der, som man vil se, et appendiks på syvoghalvtreds.
Måske havde læseren aldrig hørt om Marsilio Ficino, Pico della Mirandola eller Johann Reuchlin. Nu er de gamle bekendte.
Og i det rent faglitterære værk DET MAGISKE MENNESKE, der udkommer i begyndelsen af 2025 – hvis forfatteren ikke er død af sult forinden – skal vi følge Reuchlin, som han genererer englenes navne. Opdagelsesrejsen fortsætter!