Romanen kan noget, det faglitterære værk ikke er i stand til – den kan anbringe læseren i den situation, hans studier til sin tid vil hensætte ham i, forberede ham på den. DE FORSVUNDNE handler om mennesker, der forsvinder ud af den verden, det moderne menneske befinder sig i, og ind i en, der er forsvundet for det – nogle spontant, andre bevidst.
For Ambrose Bierce, der oplevede den amerikanske borgerkrigs rædsler, er vejen en anden end for et par professorer, der eksperimenterer med teurgi og nekromanti. Når man som vi befinder os på en ø af kausalitet og konsensus, fører alle veje til oceanet, når vi blot går langt nok.
En fjerde begynder at drømme. En anden drøm.
Et hjemsøgt hus er måske hjemsøgt af noget andet, end vi troede. Måske venter det astronauten på en anden planet.
Måske er den fremtid, vi iler mod, den fortid, vi flygter fra. Måske gemmer den sig i en psykiatrisk patients vrangforestillinger.
Og dog mødes vi i forsvindingspunktet for alle vore ængstelige håb. Vi er ventet.
Som altid i mine bøger befinder vi os i en skolestue på et oprørt hav – med de uundværlige appendikser, et om HERMETIKA, et om DEN MAGISKE TANKEGANG, og et om SEJD.