Som bekendt havde vi sat sidste frist for bestilling af DANMARK til 6. august. Vi var imidlertid sent ude i år, og der er derfor mange, der ikke nåede at se de opslag på universiteterne, venlige mennesker har sat op.

Det er utvivlsomt årsagen til, at vi i år kun har fået knap 250 bestillinger mod 300 sidste år, især da det hovedsagelig er faste læsere, der mangler. Dette har afstedkommet flere henvendelser, hvor vi er blevet opfordret til at forlænge fristen, hvilket naturligvis også er i vores interesse.

Som nævnt skal der blot 100 solgte eksemplarer til, for at det kan løbe rundt, men vi skal jo også spise. Derfor vil vi gerne have 300 bestillinger i kassen, inden vi går i trykken, hvilket kan forsinke udgivelsen lidt.

Formodentlig er det blot et spørgsmål om, at de manglende læsere skal nå at komme hjem fra ferie, eftersom DANMARK næppe vil være en bog, de ønsker at undvære. Det er trods alt Danmarks Myte og Fremtid og spiller således en væsentlig rolle i ROMAN, hvor en af personerne får den i hænde.

”Og denne store røde bog forekom ham med et det kostbareste, han nogen sinde havde haft i hænderne. Han læste smilende, som slør efter slør blev draget fra hans øjne, alle de tomme slagord og trygge vaneforestillinger.

Det forekom ham, at han for første gang så verden og sit land, som det virkelig var, og hvordan det var blevet sådan, løjet og krejlet på plads i tusind baglokaler af bisper og grosserere under afsyngelse af salmer og fædrelandssange. Nu stod de her, afklædte og frysende i al deres nærsynede hæslighed.

Og han så, at verden havde været levende, før de kom til og slog alting ihjel, fordi kun noget dødt kan sælges. Bonden havde været ven med sin ko og sin nisse.

Og han følte i sig germina germana, frøet, der døde og kom i jorden for at genopstå, når tiden var inde, som bogen forjættede, at den var, den adel, der som substantiveringen af det ædle i mennesket måtte blive hadet og frygtet af kræmmerne i templet, heltegerningen, der lo ad den til lov ophøjede rævekage. Det var som en ild, der fra bogen gennem hans øjne skød ud i armene, så ulig kedsomheden ved alle de små dumme bøger, han var blevet sat til at læse i gymnasiet.

Det var slaven, der vågnede, nej, mere end det, det var adelsmanden, der ikke blot bekymrede sig om at bryde sine egne lænker. Den verden, han læste om, kunne endnu nå at komme tilbage, og han bladrede febrilsk for at finde ud af, hvornår og hvordan.

Den var ikke nogen forfængelig utopi, men en skat, der lod sig opgrave. Den var også en frygtelig vrede imod dem, der havde taget menneskeligheden fra mennesket, spaltet det som en knogle og suget marven ud af det, for at det aldrig skulle genopstå og true dem.

Som daglig hånede, fordømte og fornægtede det, den vilde forelskelse, det rasende mod, og et øjeblik så han sig selv stå med det bloddryppende sværd og foden på dyrets hoved. Da brast himlen, og regnen faldt tungt som dyrebare dråber af forløsende gråd i den opslåede bogs udbredte vingefang.”

Når ROMAN udkommer til næste år, vil DANMARK naturligvis ikke længere være til at få. Og det er jo ret ærgerligt.