RELIGION

Hvis totemisme, ægyptisk mytologi, kristendom, New Age og den private lokumsfilosofi alt sammen er religion eller religiøsitet, hvad mening kan vi så overhovedet tillægge begrebet?

 

At rense ud i vrøvlet og føre alle religionens manifestationsformer tilbage til den fælles grund, erkendelsen af en fysisk verden hinsides den fælles virkelighed, er endvidere et Augias-arbejde, og da jeg ikke er bekendt med nogen anden sådan teologisk Herkules, har jeg påtaget mig det.

 

Resultatet er blevet mit – i betragtning af min fremskredne alder næppe foreløbige – faglitterære hovedværk, RELIGION, som hermed foreligger.

 

Faglitteratur

2015

A4-format, hardcover, 658 sider

1.000 kr.



02-05-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Hjælp os meget gerne med opslag! Hent det her på hjemmesiden (pdf-fil). Læs mere ...

26-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Som de fleste forfattere bliver jeg somme tider spurgt om, hvor jeg henter min inspiration, og det får mig ofte til at mistænke, at spørgeren har en noget forenklet opfattelse af, hvordan et litterært værk bliver til. Forfatteren sætter sig afventende foran den blanke skærm og får så pludselig en idé til, hvordan hans roman kan begynde.

09-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Her vil du fremover kunne gå ind og se, hvor langt RELIGION er, til at begynde med i manuskriptfasen, og senere i produktionen. Menupunktet opdateres hver den første. > Sidst opdateret d. 12.6.

09-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Et regulært mysterium har som hovedperson en prøjsisk kammertjener ved navn Diderici. Som mange af sin stand i begyndelsen af det nittede århundrede levede han i skyggen af sin herre, og da denne døde uventet, besluttede han helt at opgive sin identitet og antage sin tidligere arbejdsgivers. Læs mere ...

08-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Det andet kapitel af Bereshith begynder: Wayekhullu hashamayim, himlene fuldendtes. Men ligesom ’I am finished’ på engelsk også kan betyde ’I am undone’, har kulla bibetydninger som ’destroyed’ og ’pining’ – verdens grund er længsel. Læs mere ...

07-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Hvis man endelig skal frekventere den moderigtige buddhisme, gør man bedre i at skippe salmesangen og de gymnastiske øvelser til fordel for de koaner, der ligesom de eleatiske paradokser har til formål at få os til at tænke to gange over ’virkeligheden’. Den vestlige udgave af hinduisme og buddhisme er ikke blot typisk for vores moderne idiotkultur, den er disses absolutte modsætning. Læs mere ...

06-04-2014 af Erwin Neutzsky-Wulff
Ret skal være ret, forskerne har det ikke altid let. Tag for eksempel en tredobbelt vase fra det sjette århundrede. Den mystiske inskription er blevet tolket: "It is sworn with the gods, whence I’m issued: If a maiden does not smile at you, nor is strongly attracted to you, then soothe her with this fragrance! Someone good has filled me for someone good and well-mannered, and not shall I be obtained by someone bad." Det giver måske ikke megen mening, men det står i lærebogen, så det er det, vi skal sige til eksamen! Læs mere ...

⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.