DANMARKS HISTORIE
14-06-2012 af Erwin Neutzsky-Wulff

I 2001 var der
systemskifte i Danmark, hvorved vi blandt andet efter 137 års
neutralitet blev en krigsførende magt. Ti år senere fik vi så igen
en socialdemokratisk regering, der i det store og hele videreførte
oppositionens politik, hvilket førte til en katastrofal tilbagegang
for partiet i meningsmålingerne – det er vist ikke for meget at
sige, at befolkningens tillid til politikerne kan ligge på et meget
lille sted.


Derimod har
ekstremismen kronede dage, ikke mindst på højrefløjen, hvor
racismen nu trives ganske ugenert. Den økonomiske krise vokser dag
for dag, og i horisonten truer klimakatastrofen.

Danmark er kort sagt
blevet en meget lille båd på et meget stort, oprørt hav. Hvordan
gik det så galt, og hvordan skal det gå i fremtiden – hvis der
overhovedet bliver en?


DANMARK giver et noget
andet svar, end læserne formodentlig er vant til. I stedet for den
gamle sang om fremskridt og befrielse vil vi se på, hvad det var for
nogle ideer og interesser, der formede Danmarks skæbne.


Mange af disse er
religiøse, og hermed mener vi ikke blot teologiske. Hvor blev nissen
af?


Og er nordisk religion
virkelig blot nogle sjove historier, fulde vikinger underholdt
hinanden med, eller indeholder den en mystik, der forbliver en del af
den danske ånd? Er vi stadig germanere, og hvad vil det i så fald
sige?


Hvad var det, der
skete, da kristendommen blev indført i Danmark? Hvad var det med de
vikinger?


Hvordan opstod den
kongemagt, der skulle få så stor betydning for vores historie, og
hvad lå der bag de evige stridigheder med adel og gejstlighed?
Hvorfor blev stavnsbåndet egentlig ophævet, og hvordan kunne
russerne påstå, at Danmark havde været allieret med Tyskland under
krigen?


Danmarks historie er
imidlertid også det danske sprogs historie, og den danske litteratur
afspejler dansk tankegang på forskellige tidspunkter. Vi skal møde
alle de store: Baggesen, Brorson, Ewald, Grundtvig, Heiberg, Kingo,
Møllehave, Oehlenschläger og Wessel.


Og så naturligvis
little old me. For mine yngre læsere er naturligvis ikke mindst
fremtiden interessant, de tre bølger og fire generationer.


Vender guderne virkelig
tilbage? Læs og find ud af det!


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

30.11.-1.12.

Vi pakker forudbestillinger og sender af sted.

16-11-19

Send os dit yndlings-ENW-citat!

15-11-19

Betalingsfrist for ADFÆRD-forudbestillinger!

07-11-19

Vi inviterer til reception d. 24.11. i Kbh.

12-10-19

Hjælp os med opslag!

23-09-19

ADFÆRD er gået i produktion!

20-09-19

Artikel: Hvorfor er folk holdt op med at læse bøger

15-09-19

Læseromtale af ADFÆRD.

13-09-19

Status fredag d. 13.

13-09-19

Vinderen er fundet! Se alle 22 litterære clues her.

11-09-19

KONKURRENCE i perioden 9.-11. sept.

11-09-19

Uddrag af ADFÆRD: "A Memorable Day".

25-08-19

Artikel: Om ADFÆRD II.

24-08-19

Artikel: Om ADFÆRD I.

⊕ UDGIVELSER

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

MENNESKETS AFVIKLING (2009)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.

⊕ ERWIN PÅ "DEN FRI"

Hjemmesiden "Den fri" er blevet lukket, og Erwins artikler er ikke længere tilgængelige der.

⊕ FIND OS PÅ FACEBOOK

Besøg Erwins side på Facebook.

 

Klik på pagelinket ovenfor eller søg på "Erwin Neutzsky-Wulff".