Hvor populær end
fantasien er hos børnehavepædagoger (og på Internettet), får vi
dog gerne at vide, at vi som voksne mennesker skal forholde os til
realiteterne. De synes dog i udstrakt grad at være, hvad
filosofferne kalder persuasive – det vil sige udsagn, der på
overfladen forekommer at være deskriptive, men i bund og grund har
karakter af imperativer.
Store drenge græder
ikke. Vel?
Realiteterne synes
således at være, at størstedelen af befolkningen er dømt til
slavearbejde, hvis de ikke vil miste deres gældsfængsel, mens nogle
få har det heller ikke ubetydelige problem, hvad de skal bruge deres
tid og penge til. Nu kunne man jo som fantast let få den tanke, at
jorden og dens produkter ikke tilhører nogen bestemt, hvorfor det
vel er rimeligt, at vi deler dem nogenlunde ligeligt.
Realiteterne er
imidlertid naturligvis, at de privilegerede er privilegerede, fordi
de skaber værdier, det vil sige skider æbler og pærer. Nej, måske
ikke helt.
Men hvad jorden giver,
er jo kun råstoffer, som enhver ved, ingenting er værd. De
privilegerede er med andre ord privilegerede, fordi de dagen lang
står på fabrik og skaber værdier ved at forarbejde de førnævnte
råstoffer.
Heller ikke? Nej, for
disse færdigvarer er nemlig heller ikke noget værd, eller rettere,
de er den pris værd, som de privilegerede, som tager dem fra dem,
der har taget dem fra jorden, sætter på dem.
Jorden er ligesom
fabriksarbejderen værdiløs. Kun de privilegerede skaber værdier.
Tænk, hvis man kunne
slippe af med den værdiløse jord og dens værdiløse ressourcer, og
ikke mindst en arbejderklasse, der ikke bidrager med noget som helst,
så de privilegerede helt kunne koncentrere sig om at skabe værdier!
Dette er i korthed de ”økonomiske realiteter”, hvilket vel
ungefær svarer til at tale om ”den solide luft”.
Illusion? På ingen
måde.
Randers Regnskov er,
som navnet siger, en regnskov, der ligger i Randers. Her vil den
stædige fantast måske atter hævde, at regnskovsbæltet ligger
noget sydligere end Randers, og at det derfor ikke er nogen rigtig
regnskov.
Det er naturligvis blot
mere kværulanteri, for selvfølgelig er Randers Regnskov da en
rigtig regnskov. Så længe vi ikke går udenfor.
Ganske det samme gælder
naturligvis ludo og økonomi. Vi bliver slået hjem, for sådan er
reglerne.
Hvis vi gik udenfor,
ville vi ganske givet blive blændet af solen, og det er derfor,
skolens historieundervisning begynder med påskekrisen. Før 1920 gik
folk rundt i hjelme med horn og fortalte hinandens sjove historier.
De gik ud i skoven og
mødte nisser og alfer – det var, fordi de var konstant høje af
farvestofferne i maden. Det gav dem underlige ideer om en fysisk
verden af genstande i stedet for beløb, og at denne verden havde
noget at gøre med mennesket og dets hjerne.
Hvad vi gerne vil se,
er imidlertid en salgskurve over skosalget – sko eksisterer ikke.
Af og til er der godt nok nogen, der ser dette som et problem.
Det kaldes en
”økonomisk krise”. Men så er det, fordi de ikke er sande
troende, og det gælder derfor blot om at få troen tilbage – og
for Guds skyld ikke gå udenfor.
Det er trods alt kun
galninge, der fjoller rundt på dækket, når man kan sidde i
salonen. Men når skibet går ned, trænger oceanet sig på som et
mareridt.
Fabelvæsner som hajer
svømmer rundt mellem bordene, og vi bladrer febrilsk i
rejsebrochuren. Hvis vi er heldige, kan vi finde en bog om skibet og
det hav, der omgiver det. Den er i øvrigt på 600 sider, koster 666
kroner og kan erhverves ved henvendelse på
Og nej, det er ikke en
liste over udskænkningssteder i Århus. Det er et anatomisk atlas
over hvalen Danmark, ikke et snapshot af en finne.
En Danmarkshistorie,
javel, men ikke den fra Politikens Forlag, der anstændigvis ikke går
under vandlinjen. Here There Be Sharks.
Nogle af dem bærer
jakkesæt, andre bispestave, og atter andre ligner foruroligende
eventyrenes trolde, nisser og guder. But don’t
worry!
Der er koncert i
salonen. And the band WILL play on.