DANMARK
12-06-2012 af Erwin Neutzsky-Wulff

Det er en udbredt
opfattelse, at det enogtyvende århundrede vil blive en gentagelse af
det tyvende. Et par verdenskrige, et par atombomber, måske hundrede
millioner døde.


Det er jo selvfølgelig
trist nok for dem, det går ud over, men det afgørende er, at den
slags problemer kan løses. Efter en krig kommer en genopbygning,
efter en økonomisk depression et opsving.


Og selv om vi er ved at
løbe tør for benzin, og atomkraft måske ikke lige er sagen, er der
jo altid vindmøllerne. Desuden prædikede allerede de kristne, at
den romerske verden ville gå under.


Når vi tænker sådan,
skyldes det i høj grad, at vi tænker økonomisk. Det virkelige er
det, vi kan sælge – den fysiske eksistens betyder mindre.


Problemet er imidlertid
ikke længere den sæsonbestemte lave pris på æbler. Problemet er,
at vi har fældet træet.


Det er svært for os at
acceptere, nu vi næsten allerede har solgt næste års høst. Det
hedder global opvarmning, en effekt, der med to fine ord er
irreversibel og kumulativ.



En ny istid ville også
være et problem. Vi er nemlig ikke længere levedygtige stammer
forjættede af vore guder.


Vi er kræftpatienter i
en hospitalsseng med tv på stuen. Vi er balsamerede ægyptere, og
dødens engel går med glans.


Men hvad med Fort
Danmark i Fort Europa? Og hvis guderne vender tilbage, er det så
Odin og Thor?


Religionen beskæftiger
sig med den fysiske verden, vi har vedtaget at afskaffe – ikke
desto mindre er det, vi kalder historie, blot krusninger på et
ocean. Hvis vi vil forstå noget som helst, må vi lære at navigere
dette hav.


Vi må forstå Ragnarok
for at overleve det. Min nye bog DANMARK er nordisk mytologi,
fortidig og fremtidig.


Med udgangspunkt i en
gendigtning og eksegese af de mere end to hundrede strofer i den
norrøne digtnings to hovedværker, Den Højes Ord og Vølvens
Spådom, fortælles Danmarks hemmelige historie – om de kræfter,
der nu atter er ved at komme op til overfladen. Bogen, der er på 600
sider, er sat til at udkomme den 1. september, og nærmere
oplysninger om den og dens erhvervelse vil følge.


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

03-04-24

April-tilbud - se forsiden!

27-03-24

Påsketema på Facebook.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.