LÆSEROMTALE AF "ADFÆRD"
15-09-2019 af Erwin Neutzsky-Wulff

Hvorfor du ikke kan undvære ADFÆRD!

 

Når økonomien er presset, kan det være nærliggende at spare på bøger, men jeg vil gerne forklare, hvorfor du alligevel skal sælge din gamle bedstemor og købe Adfærd. Du vil nemlig ærgre dig resten af livet, hvis du ikke får fingre i den. 

 

Jeg har haft den store fornøjelse at være med til at læse andenkorrektur på bogen, og jeg må sige, at den er en af mine favoritromaner. 

 

For noget tid siden talte min kæreste og jeg om, hvordan zombiegenren er en ret svær genre, for zombier gør ikke andet end at stavre rundt i en planløs jagt på deres ofre, så der kommer sjældent ret meget mere historie ud af det, end at hovedpersonerne i filmene bruger halvanden time på at rende rundt og skrige - eventuelt garneret med en eller anden indbyrdes intrige, for et eller andet skal tiden jo gå med. Hos Neutzsky-Wulff? Not so!

 

Her er der spundet en historie op omkring de reanimerede, som vender op og ned på, hvad der er liv, og hvad der er død, og i sidste ende udviskes skellet imellem de to. 

 

Man kan sige, at mange af Neutzsky-Wulffs romaner ‘trækker tæppet væk under en’, men jeg har ikke før oplevet at befinde mig uden grund under fødderne på et niveau som dette. Jeg mener, når man ikke længere kan regne med, hvad der er levende, og hvad der er dødt, ikke sandt?

 

Udviskelsen af grænsen mellem liv og død, det såkaldt ‘evige liv’, er et af de centrale mytologiske temaer, så Adfærd må også betegnes som en yderst okkult bog, der ikke blot tager begreberne ‘liv’ og ‘død’ op til revision, men som også nærmer sig selve eksistensens udspring, det generative princip, Fiat. Og hvad har det lige med de reanimerede at gøre? You won’t know, hvis ikke du køber Adfærd!

 

Kontakt din pantelåner allerede i dag! Du kan bestille bogen her.

 

Mvh. Camilla Brodersen

book-1524956_1920.jpg


⊕ BESTILLING

Du kan bestille de titler, vi har på lager, via vores bestillingsformular.

 

Bestillingsformularen ligger under menupunktet "Bestilling" i den vandrette menubjælke.

 

bogrygge-lagertitler-tilskaaret2.jpg

 

Se en samlet oversigt over de titler, forlaget har på lager, under "Udgivelser".

⊕ OM FORLAGET

FORLAGET
ERWIN NEUTZSKY-WULFF

 

I 2010 gik mit forlag gennem tredive år, Borgen, ned, og det var ikke nogen enkeltstående begivenhed. Det var det sidste træ i skoven, der faldt, som Information dengang skrev.

 

Det betød så, at JACK THE RIPPER udkom på Ole Sohns Forlag, som min skattede redaktør var flyttet til. Den solgte da også i et par oplag.

 

På det tidspunkt havde jeg imidlertid allerede udgivet BIBELEN på eget forlag. Jeg havde ikke engang ventet på de 150.000 fra Kulturministeriet, som ellers har været en fast indkomst.

 

Tiderne har forandret sig. Ud fra en vurdering af den økonomiske situation har man besluttet, at litteraturen er en af de ting, der må falde, hvis den ikke kan stå.

 

Og det har den aldrig kunnet. Den har udelukkende overlevet i kraft af de faste bogprisers beskyttelsestold og ved, at man har holdt forfatterne i live ved arbejdslegaternes kunstige åndedræt.

 

Naturligvis vil kioskforlag som Gyldendal fortsat blive holdt i et jerngreb af deres aktionærer, og dagbladene fortsætte med at skrive pænt om deres annoncører, men skilsmissen mellem litteraturen og bogbranchen er endelig. Hvad sker der så?

 

Der sker det, at de forfattere, der har et publikum, udgiver sig selv. Det er ikke så slemt, som det lyder – BIBELEN indbragte mig en kvart million, nok til, at jeg kunne købe mig ro til at skrive den næste, og så fremdeles.

 

Erwin Neutzsky-Wulff

⊕ NYT PÅ SIDEN!

"De forsvundne" udkommer lørdag d. 24.2.

 

Læs mere om bogen og forsendelse af ordrer under Kommende bog. Vi begynder at pakke ordrer i weekenden d. 10.-11.2.

 

⊕ UDGIVELSER

INDEKS TIL GRIMOIRE (2023)

GRIMOIRE (2022)

HORROR 2 (2021)

HISTORIER (2021)

Af Christian Birchs efterladte papirer (2020)

ADFÆRD (2019)

LIV (2019)

MØDE (2018)

TEORIEN OM ALTING (2017)

DRØM (2016)

HITLER (2015)

RELIGION (2015)

ROMAN (2014)

HORROR (2013) 

DANMARK (2012)

BIBELEN (2011)

9999 (2010)

HJERNEN (2006)

DET OVERNATURLIGE (2004)

RUM (2001)

 

⊕ INFOMAIL

Vi sender en mail rundt, når der er nyt om enten nye udgivelser eller arrangementer som foredrag, oplæsning o.lign.

 

Hvis du gerne vil på listen over læsere, der får sådanne lejlighedsvise nyheder, kan du sende en mail til os på: kontakt@enwforlag.dk.